Belfast og Nordirland
7 dage Fra 8.263 kr.
Clifden er hovedstaden i Connemara. Byen er den yngste by i Irland, da den først blev grundlagt i 1812 af John D’Arcy, der på det tidspunkt ejede af et gods på over 17.000 acres på vestkysten af Connemara. Lige siden John D’Arcy overtog familiens ejendomme drømte han om at etablere en by i området. Da han døde i 1839 var hans drøm – trods en svær start – gået i opfyldelse, da byen ud over et bryggeri og et destilleri tillige husede hovedkvarteret for kystvagten om områdets politi.
Området var hårdt ramt af hungersnøden i 1840’erne og de periodevis efterfølgende fejlslagne afgrøder, men fra 1890’erne tog udviklingen af byen rigtig fart. I 1895 åbnede jernbaneforbindelsen fra Galway til Clifden, der bidrog til den økonomiske udvikling og ikke mindst til udviklingen af området som et turistmål.
I dag er Clifden en hyggelig lille by, der fortsat nyder godt af sin smukke beliggenhed i dalen mellem bjergkæden Twelve Bens og Atlanterhavet og som indgangen til Connamare. Besøgende bliver mødt med en dejlig afslappet stemning, og her er er et godt udbud af kaffes- og spisesteder, men det er specielt de mange pubber og deres musik, der kendetegner byens Market og Main Street.
Læg også turen rundt om den nærliggende Sky Road med den flotte panoramaudsigt over kysten, havet og øerne, hvor du kan finde ruinerne af Clifden Castle, som var hjemsted for John D'Arcy, manden, der grundlagde byen. Den bedste udsigt over byen kan nydes på bakken, hvor John D'Arcy-monumentet er placeret, et mindesmærke til ære for byens grundlægger i 1812.
Clifdens beliggenhed yderst på det vestlige Irland er baggrund for specielle transatlantiske forbinder til USA. Det var her Guglielmo Marconi i 1907 placerede sin radiostation for forskning i radiosignaler, og det var herfra det første transatlantiske radiosignal blev sendt og blev grundlaget for den teknologi, der ligger bag alle de trådløse aktiviteter, som vi i dag tager for givet fx mobiltelefoner, internet og international telekommunikation.
Ankomsten af det første transatlantiske fly den 15. juni 1919 placerede igen Clifden centralt i den transatlantiske historie, da John Alcock og Arthur Brown som de første piloter lykkedes at krydsede Atlanterhavet med fly. Landingen foregik på en ensomt beliggende mark i Derrygimlagh kun fem kilometer syd Clifden by. Begivenheden mindes nu dagligt på torvet i Clifden med en bronze statue af de to piloter.