Toronto, Ottawa og naturskønne Ontario

8 dages kør-selv-forslag i skønne Ontario

Voldsomme vandmasser, vidunderlig vin og fantastisk natur – oplev Ontario! Provinsen med flest indbyggere i Canada. Med udgangspunkt i Toronto tager denne rundrejse jer med forbi store vandfald i Niagara Falls og op gennem Ontario provinsen med sine mange charmerende landområder. I besøger Canadas hovedstad Ottawa og de billedskønne 1000 øer i St. Lawrence-floden, inden I slutter tilbage i Toronto.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas imponerende landskaber. 

Fra 17.965 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 8 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje og et udvalg af udflugter.

Rejseperiode: 
Maj - oktober.
Vi anbefaler juni - september.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
8 dage/7 nætter

Længde:
1.300 km

Klimapåvirkning:
4.300 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Toronto – Niagara Falls (130 km)

Velkommen til Canada. Efter ankomst henter I jeres bil og kører mod syd langs kysten af Lake Ontario. Turen bringer jer i dag til et af verdens syv vidundere, Niagara Falls. Her skal I helt tæt på vandmasserne med Hornblower Niagara Cruises (inkluderet) og opleve de brølende Horseshoe Falls og American Falls. Resten af dagen kan I fx bruge på at besøge så berømte attraktioner som Butterfly Conservatory med mere end 40 sjældne sommerfuglearter og Skylon Tower med den imponerende udsigt ca. 250 m over vandfaldene.

Men Niagara mere end skuet ved Niagara Falls: Det er duften af modning af druer til vin og smagen af saftig frisk frugt, det er forlystelsesparker, eller for historieinteresserede er det de 20 historiske museer, to rekonstruerede forter, sammen med historiske charme ved Niagara-on-the-Lake. For sportsudøvere er der over 40 golfbaner, og fiskeriet på Lakes Ontario og Erie.

Overnatning i Niagara-on-the-Lake

Niagara Falls – Huntsville (328 km)

I dag kører I lidt tilbage mod Toronto, for at komme ind i det storslåede Muskoka-land med funklende rene søer, der glitrer under strålende blå himmel. Dette område har længe været en favorit for befolkningen i det sydlige Ontario til ferier og weekendture i sommerhuset ved søen. I kommer gennem Ontarios kendte og charmerende landområder med de hyggelige hytter gennem Orillia og Gravenhurst. Herfra fortsætter I til Huntsville, hvor to overnatninger venter. 

Overnatning i Huntsville 

 

Oplevelser i og omkring Huntsville

Dagen er til fri disposition og en oplagt udflugt kunne sagtens gå til Arrowhead Provincial Park med de utallige rekreative aktiviteter eller Muskoka Heritage Place, en rekonstrueret landsby i det smukke skovområde, som på fornemmeste vis afbilder en typisk Muskokas-bebyggelse fra 1890’erne.

En anden mulighed er, at I kører en tur til Algonquin Provincial Park og nyder dagen der. Næsten uanset hvilket område I vælger på denne egn, vil der være mulighed for at leje en kano og sejle en tur på en af de smukke søer, eller I kan vælge at vandre på en af de mange afmærkede vandrestier.  

Overnatning i Huntsville

Huntsville - Ottawa (298 km)

I fortsætter turen, der i dag går mod øst og storbyen Ottawa. Nåede I ikke ind i Algonquin Provincial Park i går, er der mulighed igen i dag, for ruten ad den smukke Highway 60 går direkte gennem en del af parken. Tag jer god tid og nyd landskabet. Overvej eventuelt at lægge vejen forbi Algonquin Logging Museum, som I passerer undervejs. 

Dagen slutter fremme i Ottawa, den canadiske hovedstad, der er noget mindre end sine storbykolleger Toronto, Montréal og Québec City. Ottawa blev først udråbt til hovedstad i 1857, og da byen nærmest er bygget som hovedstad, kan den godt føles lidt pæn og poleret. Til gengæld har byen en række spændende bygninger og institutioner, som det cana­diske parlament, hvis tårn rager op over alle andre bygninger i Ottawa.

Overnatning i Ottawa

Oplevelser i og omkring Ottawa

En række af Canadas store museer og monumenter er samlet her, så her er rigeligt at gå i gang med. Canadian Museum of Civilization er her et absolut must, både pga. udstillingen, der fortæller om civilisationens udvikling i Canada de sidste 1.000 år, men også for sin helt specielle arkitektur. 

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Ottawa River Cruise, en sejltur med en spektakulær udsigt over byen.
  • En afslappede cykeltur i Ottawa (ca. 12 km) hvor I kommer forbi mange af Ottawas hovedattraktioner.
  • Billet til Hop On|Off. Oplev Ottawas originale og mest omfattende Hop-on-Hop-off City Tour.


Overnatning i Ottawa

Ottawa - Kingston (283 km)

Nu forlader I Ottawa og kører ned til St. Lawrence-floden, hvor I på den modsatte side af floden har udsigt til den nordlige del af New York State i USA. Ved byen Morrisburg kan I besøge Upper Canada Village, en rekonstruktion af en typisk canadisk by fra 1860’erne. (Entre til Upper Canada Village er inkluderet).

Fortsæt turen langs floden og I ankommer til Kingston. Her kan I besøge Fort Henry National Historic Site, et levende militært museum. Fortet blev bygget i 1832-34 for at afværge en mulig amerikansk invasion, der dog aldrig kom. 

Overnatning i Kingston

Oplevelsee i og omkring Kingston

I dag venter en afslappende dag, hvor I kan nyde en timelang sejltur omkring smukke 1000 Islands lige på grænsen til USA. 

Efter den smukke tur på vandet kan I gå en tur i Kingstons gader og se de fine kalkstensbygninger fra århundredeskiftet.

Overnatning i Kingston

Kingston – Toronto for hjemrejse - Danmark (261 km)

Turen nærmer sig sin afslutning, og tilbage i Toronto afleveres bilen og vender næsen hjemad. 

Fik I ikke oplevet Toronto i starten af turen, vil vi anbefale jer, at tage en nat eller to her, så I kan se lidt af byen, der er Canadas største by. Toronto har mange spændende seværdigheder og ikke mindst CN Tower, byens vartegn på ikke mindre end 553 m. Besøg også Torontos havnefront, der er en af Nordamerikas største rekreative havnefronter, men Toronto har også museer og kunstgallerier i massevis, herunder The Royal Ontario Museum, et af de bedste museer i verden; Art Gallery of Ontario, Canadas ældste kunstgalleri og Ontario Science Centre.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 17.965 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Toronto retur
  • 7 hotelovernatninger (Moderate)
  • Hornblower Niagara Cruise
  • Niagara Falls Adventure Pass
  • Én af følgende udflugter i Ottawa: Ottowa River CruiseEn afslappede cykeltur eller Billet til Hop On|Off. 
  • Èntre til Upper Canada Village
  • Sejltur ved 1000 Islands
  • 1 uges billeje gruppe B (compact) inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

Denne tur er beregnet på Moderate hoteller.
Ønsker I Superior eller Deluxe hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

Forlæng rejsen
Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med en nat eller to i Toronto. I kan også vælge at lægge en ekstra overnatning ind undervejs på ruten, hvor I ønsker mere tid.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Ekstra oplevelser

Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs. 

Vi anbefaler gerne:


Niagara Falls Adventure Pass inkluderer:
– White Water Walk
 – Journey Behind the Falls
 – Niagara Fury
 – WEGO bus transportation

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011