Vandrestien Sentiero Liguria

Hvorfor er Liguria-stien så unik?

Om foråret farves kysten i alverdens smukke blomsterfarver, og gyvel, der er gule som solen, lyser op i bakkerne, hvorfra der er en imponerende panoramaudsigt over havet. At gå her med en let rygsæk i stilhed langs tusindårs oliventræer og dufte til de aromatiske urter, er ren velvære for krop og sjæl.

Liguria-stien er en langdistance vandrerute, der består af 30 etaper med i alt 675 km vandrestier. Den går fra Luni i øst til Ventimiglia i vest. Stien er let tilgængelig i begge retninger, og undervejs kan du udforske områder, der går gennem olivenlunde, vinmarker og skove, over klipper, ad gamle pilgrimsruter, romerske veje og "creuze" (smalle gyder eller muldyrspor) på tværs af bakkerne i hele Ligurien. Endvidere er stien velsignet året rundt med mildt og tempereret klima. Udsigten er fantastisk, med stort set konstant view over den liguriske kyst og havet, hvor det ikke er ualmindeligt at spotte hvaler og andre store havpattedyr.

Langs stien har vandrene mulighed for at få adgang til højereliggende og mere krævende ruter, hvor det er muligt også at vandre i Liguriens indre områder. Undervejs på Liguria-stien findes forskellige muligheder for overnatning og spændende spisesteder med mad fra det lokale regionale køkken.

Kort

Vis på kort

Oplev Norditalien - Skab din egen historie