Vinruten Strada del Vino Valpolicella

Følg vinruten

Fra Bardolinis stemningsfyldte havnepromenade ved Gardasøen til Soaves majestætiske middelalderborg smyger vinområdet Valpolicella sig. Området er en subregion til Veneto, og i denne regions familieejede vinkældre finder I noget af Italiens bedste rødvin. Siden romerne fik øjnene op for områdets vin, der dengang var meget sødere, har der været dyrket gode druer i det frodige landskab. De mange vinmarker deles mellem omkring 200 vingårde. Følg vinruten Strada del vino Valpolicella til nogle af regionens mest spændende og uforglemmelige vinoplevelser.

De historiske vinvillaer

Historien taler sit tydelige sprog om det rige borgerskab fra 1700-tallets Verona, når I tager på den guidede tur på Villa Mosconi Bertani. Den familieejede villa er et imponerende eksempel på italiensk renæssance. I kommer helt tæt på og får de gode historier fortalt, imens I bliver ført igennem overdådige stuer, den sirligt anlagte have og de snorlige vinranker. Under villaen hvælver lofterne over de fade, hvor dyre dråber af Valpolicella og Amarone hviler. Når I er færdige på Villa Mosconi Bertani bør I tage den korte vej videre til vinsmagning på Seregho Alighieri, hvor selveste Dante efter sigende skrev Den guddommelige kommedie.

Inspiration

Valpolicellaens nye kræfter

Århundrede lange traditioner fornyes af de unge vinproducenter. Godt gemt væk i blandt tykke skove ligger den patinerede vingård Massimago. Et besøg her er som en dyb indånding af frisk luft. Ønologen Camilla har moderniseret klassiske vine, og vindommerne er vilde med det. Hun viser jer gerne rundt i kældrene, hvor selv den ellers tunge Amarone er frisk. På Corte San Mattia breder Veronas antikke bygninger sig ud foran jer, når I nyder et glas på terrassen. Vingården drives af den unge Giovanni, som eksperimenterer med Valpolicellaen. Følg Valpolicellavejen og gå på opdagelse i vinens fremtid.

Kort

Vis på kort

Oplev Gardasøen og Norditalien