Scuola Grande Di San Rocco i Venedig

Oplev kunst af Venedigs egen Michelangelo

Hvis du er bare en smule kunstinteresseret, så skal du ikke snyde dig selv for en tur til Scuola Grande Di San Rocco, hvor kunstneren Jacobo Tintoretto har sat sit tydelige fingeraftryk. Stedet er et slaraffenland af kunst, der hænger overalt på vægge, lofter og trapper. I Scuola Grande Di San Rocco møder du en verden af religiøs kunst, der er skabt af kunstneren Jacobo Tintoretto, én af Renæssancens mest anerkendte malere.

Tintoretto begyndte sit arbejde på stedet i 1560, og inden sin død i 1594 nåede Tintoretto at male over 52 malerier. De mest kendte af hans værker inkluderer Life and passion of Christ og The Epiphany, som kunstinteresserede fra hele verden valfarter til for at beskue. På museets første etage skal du især kigge op. Der er lofterne dekoreret med scener fra det første testamentes dramatiske historier.

Kort

Vis på kort

Oplev Venedig - skab din egen historie