Det umbriske køkken

Trøfler, vildsvin og skovduer

Ligesom resten af Italien er det umbriske køkken spændende, velsmagende og lækkert. Den helt store specialitet, som flittigt tilkendegiver sig selv på menukortene rundt omkring i regionen er de sorte og hvide trøfler. I himmelske pastaretter og på rustikke bruschettaer bliver den lille knoldede svamp anvendt i revet, snittet eller stegt tilstand. Foruden stegte skovduer med rødvinssauce er minestronesupper og stegt vildsvin fyldt med fennikel og friske grøntsager lokale egnsretter.

I de hyggelige små havnebyer rundt om Trasimenosøen, serveres der nyfanget fisk, stegt med friske krydderurter, og selvom Umbrien ikke er et ligeså kendt vinområde som Toscana, så er der alligevel rigtig gode vine at finde omkring blandt andet Orvieto, Montefalco og Trasimenosøen.

Kort

Vis på kort