West Coast Wilderness Lodge
Eventyret begynder her
West Coast Wilderness Lodge i Egmont, British Columbia - De sidste 20 år har denne lodge været ...
Tag med på et brag af en kør-selv-ferie i British Columbia, hvor I oplever den unikke natur på Canadas Stillehavskyst, Victoria og Vancouver. I skal bl.a. bo på West Coast Wilderness Lodge, udforske regnskoven og spotte sortbjørne og spækhuggere. Rundrejsen vrimler med smukke fjorde, skovdækkede bjerge, sneklædte tinder og fiskerbyer.
Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas smukke landskaber.
Fra 25.297 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 9 dages kør-selv-ferie med hotel, billeje og et udvalg af udflugter.
Rejseperiode:
Primo maj - primo oktober.
Startdag:
Daglig
Varighed:
9 dage/8 nætter
Længde:
Ca. 825 km
Klimapåvirkning:
6.428 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
Udgangspunktet for jeres kør-selv-ferie er Vancouver, hvorfra turen går dog hurtigt videre til Horseshoe Bay, hvor I skal ud på en 45 minutter lang færgetur til Sunshine Coast; en fantastisk smuk tur gennem fjordlignende landskaber med skovdækkede klippesider og sneklædte bjergtinder. Færgen lægger til kaj i Langdale, og herfra kører I videre gennem skov og charmerende fiskerbyer til West Coast Wilderness Lodge, hvor I skal overnatte. Vel ankommet kan I læne jer tilbage på lodgens store træbalkon og nyde synet, når den nedgående sol bader det rolige vand og bjergenes tinder i et gyldent skær. Her mærker I for alvor, at I er landet midt i Canadas smukke natur. Middagen er inkluderet i turens pris.
Overnatning på West Coast Wilderness Lodge, Sunshine Coast
De utroligt smukke landskaber langs Canadas Stillehavskyst er en indbydelse til en lang række udendørs aktiviteter, og lodgen har en pæn buket af aktive tilbud, der matcher alle aldersgrupper og de ønsker, I nu måtte have til en rekreativ oplevelse ud over det sædvanlige. Oplev fx naturen helt tæt på fra en kajak, en zodiak eller mountainbike. I kan naturligvis også bare slappe helt af og nyde stilheden og udsigten over Stillehavskysten fra balkonen eller måske forkæle jer selv med en eco spa-behandling. Uanset hvordan I vælger at spendere jeres dag, så er i garanteret en masse fantastiske oplevelser i hjertet af Canadas bjergtagende landskab.
Tag på en afslappet vandretur gennem en kystregnskov fyldt med cedertræer og graner til Skookumchuck Rapids, hvor I kan blive vidne til en af naturens luner, når tidevandsstrømmen skifter retning.
Morgenmad og middag på lodgen er inkluderet i turens pris.
Overnatning på West Coast Wilderness Lodge, Sunshine Coast
Efter morgenmaden kører I til Earls Cove, der ligger omkranset af bløde skovbeklædte bakker. Her skal I ud at sejle med en af de mange færger i området, der på 50 minutter vil bringe jer til øen Saltery Bay. Herfra kører I langs kysten ad Sunshine Coast Highway, der skær igennem Saltery Bay Provincial Park. Parkens tætte skov strækker sig helt ned til den klippefyldte bred, hvor I kan udforske fascinerende havdyr og endda være heldig at spotte hvaler og sæler. Fortsæt til Powell River og tag færgen tværs over Georgiastrædet til Vancouver Island, der er den største af øerne langs Nordamerikas Stillehavskyst. Vel ankommet til Vancouver Island kører I nordpå gennem den smukke natur til byen Campbell River, hvor de næste to dage venter.
Overnatning i Campbell River
Naturen betyder stort alt i disse egne og mangfoldigheden af dyreliv og ærefrygtindgydende natur, der findes helt tæt på Campbell River, er uden sidestykke!
Tag evt. med på en hvalsafari her fra Campbell River, for området er et af de bedste steder i verden at se spækhugger og majestætiske pukkelhvaler i deres naturlige habitat. De hvidsidede stillehavs-delfiner, der kendetegnes ved at være energiske, akrobatiske og aldeles sociale, ses svømmende rundt her i grupper og lege i slipstrømmen fra de sejlende skibe. I vil opleve et livligt fugleliv, der inkluderer ørne og havfugle af forskellig slags, og I vil som regel kunne spotte søløver og sæler i området.
I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:
Har I tid, kan I tage et lille smut ud vest for Campbell River, hvor Elk Falls Provincial Park ligger. Her lokkes med skønne vandrestier, en gyngende hængebro og det imponerende vandfald, Elk Falls, som sender kaskader af vand 25 meter ned af de stejle klipper.
Uanset hvad I vælger, så giv jer god tid til at nyde naturen her.
Overnatning i Campbell River
Nu forlader I Campbell River og turen går mod havnebyen Tofino. På den smukke tur mod sydvest bør I tage et stop ved Cathedral Grove, hvor 800 år gamle douglastræer står i al deres magt og vælde. Disse kæmpetræer er et imponerende syn. Ved Sproat Lake er der mulighed for at se to såkaldte Mars Water Bombers, verdens største brandslukningsfly, der sendes i luften for at bekæmpe skovbrande. Forsæt videre over de smukke bjergpas Sutton Pass og Sawtooth Range i Cascade Mountains, inden I kører mod Tofino på vestsiden af Vancouver Island, lige ud til Stillehavet. Denne lille perle af en strandby er omkranset af bjergtagende natur og velkommer jer med en afslappet, lokal vibe.
Overnatning i Ucluelet, ca. ½ times kørsel fra Tofino
Der er masser af spændende oplevelser i Tofino - og mange af dem foregår på vandet. I har mulighed for at tage med på en hvalsafari for at se efter gråhvaler, pukkelhvaler, søløver, havfugle og ørne. Alternativt kan I komme ud og sejle en tur langs kysten for at se sorte bjørne, der vandrer mod deres nærmeste fødekilde – nemlig havet!
I dag kan I vælge én af disse to oplevelser, som er inkluderet i turens pris:
Har I tid til flere eventyr, kan I gå en tur langs den berømte Long Beach med sin kilometerlange, bløde sandstrand og nyde udsigten eller prøve kræfter med at surfe de vilde bølger. I kan også bevæge jer ind i den tempererede regnskov langs kysten og fornemme stilheden i den store skov, når I vandrer ad de fint anlagte stier.
Overnatning i Ucluelet, ca. ½ times kørsel fra Tofino
I dag kører I tilbage mod østkysten af Vancouver Island og sydpå mod Victoria. Undervejs kan I stoppe i Chemainus, der kan fortælle en fascinerende historie om Canadas First Nations Peoples og 1800-tallets jernbanearbejdet, der tiltrak arbejdere fra resten af verden, hvilket har skabt den kulturelle mangfoldighed, der præger byen i dag. I kan fx finde byens mange interessante vægmalerier eller besøge nogle af museerne.
I kan også vælge at lægge vejen forbi Duncan, der populært kaldes City of Totems. Her kan I nyde de smukt udskårne totempæle, der er placeret rundt om i gaderne og besøge Cowichan Valley Museum. En helt tredje mulighed er, at besøge Nanaimo, der er Vancouver Islands næststørste by.
Dagen slutter i Victoria, hvor I kan jer til at opleve den hyggelige og solrige Victoria med den dejlige afslappede og provinsielle atmosfære. I Gå en tur og nyd nogle af byens mange seværdigheder. Se Victorias smukke huse, haver, offentlige bygninger, Beacon Hill Park, Mile Zero, the Uplands, Oak Bay og andre historiske steder som Chinatown og Antique Row.
Overnatning i Victoria
I har hele dagen til fri disposition, hvor I kan udforske Victoria, der - som navnet næsten indikerer - populært kaldes den mest engelske by i Canada. Det inkluderer bl.a. dobbeltdækkerbusser, pubs, eksklusiv eftermiddagste på The Empress hotel og forretninger fulde af tweed og porcelæn. Tempoet i Victoria er betydeligt lavere end i Vancouver og her hersker en dejlig afslappet atmosfære. Byen opleves bedst til fods, så lad bilen få en pause i dag.
I dag kan I vælge én af disse fire oplevelser, som er inkluderet i turens pris:
Overnatning i Victoria
På kør-selv-feriens sidste dag forlader I Victoria og kører nordpå til Swartz Bay Ferry Terminal, hvor I sejler med færgen til Tsawwassen på fastlandet. Turen over Geogiastrædet tager halvanden time, og her har I rig mulighed for endnu engang at nyde de smukke landskaber langs Gulf Islands.
Fra Tsawwassen returnerer I til Vancouver, hvor jeres rejse slutter, men vi anbefaler at I forlænger rejsen med et par dage i den spændende storby Vancouver.
Fra 25.297 kr. pr. person
Denne tur er beregnet på standard hoteller.
Ønsker I Superior eller Deluxe hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.
Forlæng rejsen
Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med en nat eller to i Vancouver.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
Vi tilbyder en række ekstra udflugter, som kan give jer endnu flere oplevelser undervejs.
Vi anbefaler gerne:
Vancouver:
The Mail Run (i vandflyver ad den gamle postrute)
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.