Bjørne, hvaler og Vancouver Island
7 dage Fra 27.975 kr.
Har I en eftermiddag til rådighed i Victoria på Vancouver Island, kan vi varmt anbefale jer at reserverer plads til klassisk britisk High Tea på det verdenskendte Fairmont Empress Hotel. Her lever traditionerne i bedste velgående og hotellet har serveret den elskede High Tea i mere end 100 år for både kongelige, verdensstjerner og andre berømtheder. Eftermiddagsteen serveres i hotellets elegante, men hyggelige Lobby Lounge, der oser af atmosfære. Nyd friskbagte scones med hjemmelavet jordbærmarmelade, honning fra hotellets egne bistader, velsmagende små fingersandwich og mange andre lækkerier, der gør det hele til en kulinarisk oplevelse. Det hele toppes af nøje udvalgte te-varianter fra de bedste te-producenter i verden.
Der er en form for dresscode, da man vil sikre at alle gæster får en mindeværdig oplevelse. Undlad fx hatte og kasketter, fritidstøj og flip-flopper.