West Coast Wilderness Lodge

Eventyret begynder her

West Coast Wilderness Lodge, Egmont, British Columbia
De sidste 20 år har denne lodge været rammen om nogle af de bedste udendørsaktiviteter i det eftertragtede naturområde ved Sunshine Coast.

Beliggende på en skråning ned til Jervis & Hotham Sounds, tilbyder lodgen en spektakulær udsigt over et smukt landskab med et varieret dyreliv. I restauranten forkæles jeres smagsløg, og på den store udendørs terrasse venter jer fred, ro og ren nydelse. Bedre bliver det ikke.  

Skal I på kør-selv-ferie i det vestlige Canada, og vil opleve noget af Canadas fantastiske natur, så vil et par overnatninger på West Coast Wilderness Lodge være oplagt. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 1.623 kr.
Pris pr. person pr. nat i dobbeltværelse inkl. morgenmad og aftensmad. Bemærk min. 2 nætters ophold kræves.  

Rejseperiode: 
Hele året

Hotelstandard: 
Lodge, 3 stjerner

Minimum antal overnatninger:
2

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Natur og selvforkælelse

På West Coast Wilderness Lodge som ligger lige på klippesiden finder I en skøn gourmet-restaurant, pejsestue med gratis internetadgang og gratis parkering. De godt indrettede værelser er fordelt i mindre bygninger omkring lodgen med enten udsigt til skov eller vand. Alle værelser har eget bad/toilet, terrasse, køleskab, satellit-tv og gratis kaffe.

Med cedertræ og granskove, gletsjerskårne fjorde, uberørte søer, snesevis af vandfald og hundreder af små øer i nærheden, er det oplagt at tage på eventyr i området. I kan selv tage på en vandretur til Skookumchuk Rapids, som betyder "stærkt vand" eller "turbulent vand", for i takt med at tidevandet falder eller stiger, vender strømmen, og det er fascinerende at opleve.

Et af højdepunkterne på en tur til West Coast Wilderness Lodge er de mange aktiviteter. Følgende er eksempler på guidede aktiviteter:

  • Sejlture i Zodiac-både
  • Vandflyverture
  • Daglige havkajaksture & lektioner
  • Guidede kanoture i de lokale søer
  • Naturvandringer og vildmarksoplevelser
  • Bådtur til prinsesse Louisa Inlet eller Tzoonie Narrows
  • Helikoptertur til Freil Falls
  • Wildlife og Skookumchuck Rapids-tur med Zodiac-båd

Galleri

Kort

Vis på kort