Downtown Melbourne
Moderne shopping, victoriansk charme
Blandt skyskraberne i centrum får du fra toppen af Rialto Towers (253 m) et imponerende ...
Oplev den fascinerende og smukke natur i Australiens sydlige stater, Victoria og South Australia. Kør på Great Ocean Road - en af verdens smukkeste kyststrækninger, nyd nationalparkerne Otway National Park og Grampians National Park, krydret med små hyggelige kystbyer, og ikke mindst de fabelagtige naturoplevelser på Kangaroo Island. Afslut med besøg i vinmarkerne ved Barossa. Med udgangspunkt i Melbourne tager denne 16 dages rundtur jer på en køreture gennem både Victoria og South Australia. Turen slutter fremme i Adelaide.
Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie med fokus på det gode liv i staterne Victoria og South Australia i Australien, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 42.962 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse 15 nætter og inkl. 16 dages billeje
Rejseperiode:
Hele året
Startdag:
Daglig
Varighed:
16 dage/15 nætter
Turens længde:
1.716 km
Klimapåvirkning:
11.928 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier
Kør-selv-forslaget kan skræddersyes til dine ønsker.
Du vælger selv:
• Fly med lejebil/autocamper
• Rejserute
• Antal dage
• Hotelstandard
• Oplevelser undervejs
Velkommen til Australien og Melbourne, landets andenstørste by og en storby af international standard.
Melbourne er hektisk på en afslappet australsk måde. Oplev det kreative og spændende centrum med forretningsliv, lækre cafeer og levende aften- og natteliv. Melbourne er uden tvivl også centrum for kultur og sport i Australien, fra vægmalerier over kunst udstillinger til cricket, hestevæddeløb og tennis. Nyd storbyens mange tilbud.
Overnatning: QT Hotel, Melbourne
Dagen er afsat til oplevelser i Melbourne. Gå på opdagelse gennem de små gader fyldt med street-art, nyd livet omkring Yarra floden,
tag turen til nogle af de spændende forstæder eller strandområdet ved St. Kilda
Overnatning: QT Hotel, Melbourne
I dag henter I lejebilen og eventyret fortsætter udenfor storbyen. I kører ud af Melbourne via de sydvestlige forstæder og ned til den sydlige kystlinje. I bør gøre stop i kystbyerne Torquay og Anglesea, som begge er tæt knyttet til historien om australsk surfing. Fortsæt derefter langs kysten på den berømte, Great Ocean Road, til Apollo Bay og videre til dagen mål, Johanna.
Overnatning: The Boomerangs at Johanna, Johanna
Brug dagen til en tur gennem Great Otway National Park til Cape Otway, det sydligste punkt i Great Ocean Road-regionen.
Oplev noget af Victorias mest afsidesliggende og smukke regnskov, kystlandskab og Australiens ældste fyrtårn. Besøg også den vilde Johanna Beach, hvor tårnhøje klipper indrammer den uberørte sandstrand eller den isolerede og utroligt smukke Blanket Bay.
Overnatning: The Boomerangs at Johanna, Johanna
Turen går i dag via Port Campbell, Peterborough og Warrnambool langs Great Ocean Road til Port Fairy. Port Fairy er en hyggelig, lille fiskerby og feriested ved mundingen af Moyne River.
Nær Port Campell passerer I De 12 Apostle, der er den største attraktion og det mest fotograferede landskab langs Great Ocean Road. De 12 Apostle var oprindelig tolv kalkstensøjler, der stod tæt ved kysten, men i dag er der på grund af havets voldsomme slid kun otte af dem tilbage, som kan ses.
OBS: I perioden fra slutningen af maj til august kommer der hvert år Southern Right-hvaler fra Antarktis til området Logans Beach Whale Nursery for at føde deres unger. Denne fantastiske begivenhed kan ses fra en udsigtsplatform på klippernes top.
Overnatning: Drift House, Port Fairy
Port Fairy er en hyggelig, lille fiskerby og feriested ved mundingen af Moyne River. Byen er samtidig en af de ældste bebyggelser i Victoria og var tilholdssted for sæl- og hvalfangere i starten af det 19. århundrede. 50 af byens bygninger er fredede.
Dagen er til fri afbenyttelse og fx et besøg i Tower Hill Wildlife Reserve, som ligger i en udslukt vulkan og danner rammen om et rigt dyreliv med både koalaer, emuer og kænguruer.
Overnatning: Drift House, Port Fairy
Så går turen væk fra sydkyst og mod nord. Dagens mål er den imponerende Grampians National Park med store skove, vandfald og klippeformationer. Turen går via Penhurst til Dunkeld lige syd for nationalparken. Herfra kommer I ud på en smuk rute gennem parken til Halls Gap. Højdepunkterne er bl.a. McKenzie Falls, Reids Lookout og The Balconies. The Grampians tilbyder noget af Australiens bedste klippeklatring, rapelling, vandrestier og mountainbike stier.
Overnatning: Meringa Springs, Grampians
Dagen skal bruges til at udforske The Grampians National Park, med nogle af de bedste bushtrack stier i landet - husk kameraet, og nyd det storslåede sceneri.
Overnatning: Meringa Springs, Grampians
I forlader nationalparken og dagens køretur er lang, så vi anbefaler en tidlig start. Tag turen mod nordvest, som tager jer til Dimboola og Little Desert National Park, hvor I evt. kan strække benene i dette smukke naturområde. Fortsæt herefter mod grænsen til South Australia, nord om Lake Alexandria før turen slutter tilbage ved kysten. Vel fremme i Victor Harbor bør I bl.a. udforske Granite Island.
Overnatning: McCracken Country Club, Victor Harbor
Fortsæt turen til Cape Jervis og tag bilfærgen til Kangaroo Island. Øen er den største på sydkysten og her får I natur og dyreliv i en magisk kombination med smuk natur, som ikke findes mange steder i verden. Øens kystlinje skifter fra dejlige strande ved Emu Bay til barske klipper og bølger mod syd. På vestkysten vil i se nogle af naturens fantastiske luner, ved Admirals Arch og Remarkable Rocks.
Overnatning: Sea Dragon Kangaroo Island, Kangaroo Island
Dagen er afsat til at udforske Kangaroo Island, en sand naturperle.
Øen byder på en uendelig masse oplevelser, og man kan bruge uger på at gå på opdagelse i naturen og ikke mindst dyrelivet.
Nogle af de helt store højdepunkter er Flinders Chase National Park, Kelly Hill Caves og sælerne ved Seal Bay.
Overnatning: Sea Dragon Kangaroo Island, Kangaroo Island.
Oplevelserne på Kangaroo Island er slut, og I tager nu færgen fra Penneshaw tilbage til Cape Jervis. Fortsæt nu i retning mod nord og tag lav evt. et stop i det lille lækre vinområde McLaren Vale. Fortsæt til den lille hyggelige by Hahndorf, med tydelige rødder i Tyskland og den europæiske vinkultur. Turen nordpå signalerer oplevelser med vin, og signalet bliver ikke mindre ved ankomst til Barossa Valley, Australiens mest kendte vinområder.
Overnatning: Barossa Shiraz Estate, Barossa Valley
Dagen er afsat til oplevelser med vin og lækre specialiteter i Barossa og omegn.
Overnatning: Barossa Shiraz Estate, Barossa Valley
I forlader nu Barossa Valley og kører af Barossa Valley Way, som bringer jeg ind i South Australia´s hyggelige hovedstad Adelaide. Kør ind gennem North Adelaide til centrum af denne smukke og afslappede storby.
Overnatning: Adina Apartment Hotel Adelaide Treasury, Adelaide
Brug dagen til oplevelser i Adelaide centrum, og måske en tur til byens dejlige strand- og kystområde ved Glenelg.
Overnatning: Adina Apartment Hotel Adelaide Treasury, Adelaide
Sidste dag er kommet, tag bilen til lufthavnen og fortsæt hjemad eller mod nye eventyr.
Fra 42.962 kr. pr. person
Opgradering af værelse varierer fra sted til sted. Kontakt os for pris.
Der findes mange biltyper I kan vælge mellem. Kontakt os for pris og mulighed for jeres drømmebil.
Bemærk:
Denne tur er ikke beregnet for børn.
I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyerne Melbourne og Adelaide , eller bruge ekstra tid i nationalparker og naturområder i Victoria og South Australia undervejs.
Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.