Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 34.662 kr.
Du glemmer nemt, at du befinder dig midt i pulserende Melbourne, for det oser af gammelengelsk landidyl ved det lille charmerende stenhus, Captain Cook's Cottage. Med en smuk placering midt i den velplejede park, Fitzroy Gardens, og omringet af blomsterhaver og sirligt klippet hæk ligner hytten noget taget direkte ud af de gamle europæiske eventyr. Og det er heller ikke helt forkert. Oprindeligt blev hytten nemlig bygget i Yorkshire, England, i 1755 af forældrene til den berømte Captain James Cook. Der lå det fint, indtil Sir Russell Grimwade tog det på sig at flytte hytten til Melbourne i 1934. Hver eneste sten blev pillet fra hinanden og nummereret, for så at blive genopbygget i sin oprindelige form midt i Melbourne.
I dag er det et sjovt skidt tilbage i tiden på din kør-selv-ferie eller rundrejse til Melbourne, når du besøger hytten og får historien om den forunderlige rejse til Melbourne, ser smukke antikviteter og rent faktisk møder nogle af karaktererne fra 1700-tallet. Cook's Cottage er en charmerende lille åndehul midt i byen.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.