Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.194 kr.
Imponerende udsigtsposter, lækre sandstrande og et mangfoldigt dyreliv. Det er hvad, der venter jer, når I ankommer til den lille kystby Victor Harbor, der ligger 85 km. syd for Adelaide. Gå en tur langs den pittoreske kyst, der danner små og smukke naturscener af kampesten og farverige kystflora. Inden I tager med den hestetrukne sporvogn over broen til Granite Island for at kigge efter hvaler og pingviner. Hvis I ønsker at vide mere om regionens maritime dyreliv, kan I med fordel bruge en time eller to til at fordybe jer i hvalernes univers på South Australian Whale Museum, der ligger få minutters gang fra havnen.