White Mountain National Forest i New Hampshire

Fra skovens saglige ro til adrenalinsus på offroad safari

Denne skov er en stor træklædt bjergrig region og et tilflugtssted for alle, der elsker friluftsaktiviteter eller bare ønsker at nyde skovens ro og smukke farvenuancer. Om efteråret eksploderer farverne fra de grønlige nuancer til de smukke brændte farver, hvor det hele står som ét stort postkort.

Specielt vandrere med deres rygsække valfarter til området pga. Appalachian Trail, der passerer gennem White Mountain National Forest. Vandreruten er populær for de mange bjerghytter, du kan overnatte i undervejs. Der er også kortere vandrestier i skoven, hvis du bare ønsker at strække benene på kør-selv-ferien gennem New Hampshire. Skovens højeste punkt er Mt Washington med sine 1.917 meter. Du kan køre, vandre eller hvis tiden er til det, tage den sceniske tur med COG Railway til toppen og lade de spektakulære panoramaudsigter afløse hinanden én efter én…

Der er også kabelbanen til toppen af Cannon Mountain i Franconia Notch State Park, der ligger midt i White Mountain National Forest.

Skal du have en på ”opleveren” kan du ”flyve” mellem trætoppene på en zipline-tur, zig-zagge på mountainbike mellem træerne eller hvad med at få et adrenalinsus på en offroad safari med et 6-hjulet militærkøretøj. Om vinteren arrangeres der ture med snesko, snescooter, isklatring og du kan selvfølgelig også stå på ski.

Kort

Vis på kort