Idylliske New England for livsnydere
9 dage Fra 17.444 kr.
I New Hampshire, der er en del af New England, har du muligheden for at komme til tops på Mount Washington, det højeste bjerg i White Mountains og det nordøstlige USA. Du kan køre via Mount Washington Road, en 12 km lang strækning, der starter i ca. 460 meters højde og ender på toppen i ca. 1.900 meters højde, hvilket giver en gennemsnitlig stigning på imponerende 12%. Du kan også vælge at vandre til toppen, men vær opmærksom på, at vejret er utrolig omskiftelig og vinden kan være ekstrem hård. En anden mulighed er den vanvittige flotte tur med COG Railway - en togtur du med garanti vil mindes for livet.
Hvert år bliver der arrangeret forskellige events på bjerget. Der er fx Auto Road Bicycle Hillclimb, hvor flere hundrede cykelryttere kæmper sig til bjergets top via Mount Washington Road. Samme rute benyttes til løbet, Mountain Washington Road Race, hvor over 1.000 løbere deltager.
Det er de ekstreme vejrforhold og 4 klimazoner fra foden af bjerget til toppen, der tilføjer noget helt specielt til Mount Washington. Fra toppen har du udsigt over store dele af New Hampshire og mulighed for flere kortere vandreture, inden du igen hopper ind i bilen eller toget for nedturen.