Verdens næststørste gyngestol

En af Route 66´s must-see attraktioner i Missouri

Der er mange forunderlige attraktioner langs den legendariske Route 66. En af dem er verdens næststørste gyngestol, tæt på den lille by Cuba i Missouri. Den blev bygget i 2008 og var dengang verdens største af sin slags, men en gyngestol i Illinois tog titlen, så i dag kaldes den ”Route 66´s største gyngestol”.

Den er imponerende 13 meter høj og var i stand til at gynge, da den blev bygget, hvilket var et krav for at blive godtaget som ”verdens største gyngestol”. Det blev lidt for skræmmende i længden og nu er den blevet svejset og gjort sikker for nysgerrige forbipasserende.

Du kan finde gyngestolen på Route 66 ca. 140 kilometer sydvest for St. Louis.

Ps. Kommer du forbi gyngestolen, er du meget velkommen til at sende os et billede af den.

Kort

Vis på kort