
Det nordvestlige USA i autocamper
13 dage
Midt i det bølgende prærie-landskab i Lincoln County ligger Tyler, Minnesota – en lille by med en stor dansk arv. Med sine rødder i de danske nybyggeres historie er Tyler virkelig et charmerende bekendtskab, hvor du kan mærke den danske arv i både arkitektur, traditioner og fællesskab i hjertet af Midtvesten.
Gå en tur gennem Danebod - et historisk område med en smuk kirke og gamle bygninger, der fortæller historien om de første danske bosættere. Danebod kom på U.S. National Register of Historic Places i 1975 på grund af sin historiske betydning.
Oplev den årlige Aebleskiver Days, hvor du kan smage den klassiske danske delikatesse midt i Midtvesten. Den afholdes hvert år den fjerde weekend i juli, hvor du kan opleve en farverig parade, flyshow og mange andre aktiviteter. Det er en weekend med oplevelse ud over det sædvanlige.
En lille køretur på 10-15 minutter vest for Tyler ligger Lake Benton, og 20-25 minutter mod nordøst kommer du til Camden State Park med vandrestier og smukke udsigter venter. Kører du en halv time mod sydvest kommer du til Pipestone National Monument - et helligt sted for Nordamerikas oprindelige folk.