New York, Washington D.C. og Niagara Falls

10 dages kør-selv-forslag på USA's østkyst

Her får I 10 spændende dage på den amerikanske østkyst med god kombination af storby, kultur og natur. I starter med to dage i metropolen New York, inden I kører nordpå langs Hudsonfloden og Catskill Mountains til hovedstaden i New York, Albany. Herefter venter de voldsomme vandmasser ved en af Amerikas mest fascinerende naturattraktioner, Niagara Falls. 

I sætter nu kurs mod syd og besøger Lancaster og Amish-landsbyerne i Pennsylvania samt Capitol Hill og Det Hvide Hus i Washington D.C. inden turen går tilbage til New York. I kan også vælge at stoppe turen i Washington D.C. eller Philadelphia og flyve hjem derfra.   

Fra 14.985 kr. 
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 9 hotelovernatninger på gode standardhoteller, 8 dages leje af en mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, bådtur og besøg bag vandfaldene ved Niagara Falls, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.

Rejseperiode:  
April - oktober 

Startdag: 
Daglig 

Varighed: 
10 dage/9 nætter 

Længde: 
Ca. 1.885 km

Klimapåvirkning: 
4.648 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • New York
  • Albany
  • Niagara Falls (Canada)
  • Corning
  • Lancaster
  • Washington D.C.  

Udflugtspakke se her »

Vi skræddersyr     
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - New York

Velkommen til New York, som er et så gigantisk festfyrværkeri af tilbud, at dagene bare flyver af sted. Afhængig af hvilke oplevelser I eventuelt tidligere måtte have haft i New York, lægger I jeres program derefter.

Er I førstegangsbesøgende, er der en række ting, I bare må have med. En tur op i toppen af Empire State Building bør stå højt på jeres prioriteringsliste, og andre oplagte klassikere er en tur gennem Central Park i dagslys, en tur over Times Square ved aftentide og en shoppingtur – eventuelt bare med vinduesshopping på 5th Avenue.  

Dagens højdepunkter:

•    Ankomst til New York og besøg på Time Square 
•    Besøg Empire State Buiding med udsigt over det meste af Manhattan 

Overnatning New York City.

 

New York City

I har hele dagen til at opleve byen, der aldrig sover. Men tiden går hurtigt, når der er så mange muligheder. Start fx dagen med en tur i Central Park - på cykel eller til fods - eller besøg et kunstmuseum. Et oplagt valg er Museum of Modern Art – MOMA blandt newyorkerne – eller alternativt Guggenheim, der også er en arkitektonisk perle. Derefter kan I vælge at sejle ud til Frihedsgudinden på Liberty Island og videre til Ellis Island, øen hvor tusindvis af immigranter fra især Europa første gang satte foden på amerikansk jord.

Man kan ikke sige New York uden også at sige 11. september, og den nye mindepark midt i finanskvarteret på Lower Manhattan med de to store bassiner, er bestemt et besøg værd. Det er her, I kan læse navnene på de 2.983 ofre, der blev dræbt den skæbnesvangre septemberdag i 2001. Besøg evt. 9/11 Museet, der på meget fin vis beskriver, hvad der skete.  

Dagens højdepunkter:

•    En tur i Central Park 
•    Tag på kunstmuseum 
•    Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
•    Besøg ved 9/11 Memorial

 Overnatning New York City.

  

New York – Albany, New York (250 km/4 timer)

I henter jeres lejebil og forlader I Manhattan for at bevæge jer nordpå langs den vestlige bred af Hudson-floden. Første stop, på turen gennem Hudson Valley, kunne være ved det berømte militærakademi West Point, hvor der dog kun er adgang på guidede ture. Et andet spændende stop undervejs kunne være byen Hyde Park (højre flodbred), hvor den hovedrige amerikanske familie Vanderbilt havde sin sommerresidens, Vanderbilt Mansion, der mest af alt har karakter af et slot. Her er der adgang på guidede ture i hovedbygningen, men fri adgang til parken, hvorfra I har en fantastisk udsigt over Hudson-floden og de fjernere Catskill Mountains. 

Catskill Mountains. får I chancen for at komme i nærkontakt med, hvis I tager en afstikker ad den naturskønne Highway 28 med masser af kuperet terræn og store skovområder. Dagens mål er byen Albany, hovedstaden i staten New York.  

Dagens højdepunkter:

•    Hyde Park og familien Vanderbilts sommerresidens 
•    Catskill Mountains
•    Albany, hovedstad i New York 

Overnatning i Albany.

Albany – Niagara Falls/Canada (490 km/5 timer)

I dag går det videre vestpå mod et brag af en seværdighed, Niagara Falls. Undervejs passerer I Finger Lakes-regionen, hvor der er mere ædle dråber på spil. Finger Lakes er en række aflange søer, der samtidig udgør et af New York States bedste vindistrikter, og her er rig mulighed for at smage på de gyldne dråber på de lokale vingårde.

Fremme ved Niagara Falls venter et af verdens mest spektakulære naturscenerier. Vi har valgt den canadiske side til jer, for herfra kan I bedst nyde udsigten over Niagara Falls. Og det er ikke helt nok at stå ved kanten af de brusende vandmasser og se naturkræfterne udfolde sig. I morgen er der muligheder for at komme meget tættere på. 

Dagens højdepunkter:

•    Vinområdet ved Finger Lakes  
•    Niagara Falls - fra den Canadiske side  

Overnatning Niagara Falls, Canada

Oplevelser i og omkring Niagara Falls

I har nu hele dagen til at nyde dette lille hjørne af Canada. Gør jer selv en tjeneste, og hop om bord på en af de berømte både, der sejler folk helt tæt på de brølende vandmasser. Der er også mulighed for at gå ”bagom” Horseshoe Falls, hvor man gennem et hul i klippevæggen kan se direkte ud i vandmasserne fra bagsiden af vandfaldet. (Turen er inkluderet i rejsens pris). 

Senere på dagen kan I evt. køre en tur til Niagara-on-the-Lake og nyde de smukke omgivelser i den charmerende landsby med blosterrige boulevarder og afslappet stemning tage på en tur til de nærtliggende vingårdene , hvor man bl.a. producerer de særlige Icewine eller vove pelsen og svæve afsted mod vandfaldene i en zipline.    
Dagens højdepunkter:

•    Bådtur tæt på vandfaldet Horseshoe Falls
•    Niagara-on-the-Lake
•    Besøg en eller flere canadiske vingårde

Overnatning Niagara Falls, Canada

Niagara Falls – Corning, New York (245 km/3,5 timer)

I siger farvel til Niagara Falls og Canada og kører tilbage over broen til USA. Beregn lidt tid til at komme over grænsen. I sætter nu kursen mod øst til byen Corning, tæt på grænsen mellem New York State og Pennsylvania. Corning i New York State er kendt for sit glasmuseum, Corning Museum of Glass, som omfatter en samling af historiske glas fra 35 århundreder.

Undervejs er det oplagt at besøge Letchworth State Park, der stort set ligger på vejen mellem Niagara Falls og Corning. Her venter jer noget meget smuk natur. 

Dagens højdepunkter:

•    Letchworth State Park
•    Byen Corning med det imponerende glasmuseum

Overnatning i Corning.  

Corning – Lancaster, Pennsylvania (340 km/4 timer)

Sørg for at komme afsted fra morgenstunden og sæt kursen sydover. I krydser nu grænsen til nabostaten Pennsylvania og ad smukke og naturskønne veje bevæger I jer ned til dagens mål, byen Lancaster. Er I til søde sager, kan I i dag lave en lille afstikker til byen Hershey, der er hjemsted for Hershey's Chokolade World - kendt som 'slikkens hovedstad'.

Lancaster County er berømt for sit store antal af Amish-folk, der et langt stykke hen ad vejen lever uden moderne bekvemmeligheder og i stedet har sat tiden i stå i slutningen af 1800-tallet. Således kører hovedparten af amish-folket stadig i hestevogn, og I vil sikkert støde på hestevogne, når I kommer til Lancaster. Der findes flere besøgsgårde i området.

Dagens højdepunkter:

•    Amish-folket i Lancaster County
•    Hershey's Chokolade World

Overnatning i Lancaster / Bird-in-Hand.

Lancaster – Washington D.C. (190 km/3 timer)

Nu kalder de amerikanske storbyer igen, og vi foreslår, at I sætter kursen direkte mod Washington D.C., hvor det vrimler med verdensberømte museer og monumenter, og hvor I nemt kan bruge det meste af to dage. 

Start med at udforske området langs National Mall - i daglig tale 'The Mall' - den verdensberømte boulevard, der er hovedaksen i byen. I den østlige ende ligger Capitol, det amerikanske parlament, og i den vestlige ende ligger Lincoln Memorial. På The Mall finder I også Washington Monumentet, den berømte obelisk, og de berømte mindesmærker for faldne amerikanske soldater. En stor del af fornøjelsen ved at besøge Washington D.C. er selv at være i byen og se de mange monumenter og bygninger, der er gengivet i utallige film og tv-serier. Brug lidt tid på at nyde storheden, lær byens geografi lidt at kende, besøg nogle monumenter og vend jer til den pompøse stemning.

Dagens højdepunkter:

•    The Mall i Washington D.C.

Overnatning i Washington D.C.

Washington D.C.

Washington D.C. har adskillige verdensberømte museer langs The Mall, og det bedste af det hele er, at de er gratis at besøge. Det gælder bl.a. National Air and Space Museum og det fremragende National Gallery med kunst i verdensklasse. Men der er adskillige andre tilbud – hvad med fx et besøg på International Spy Museum, hvor I kan komme bagom nogle af historiens mest berømte begivenheder.

Af andre spændende områder i D.C. kan det stemningsfyldte Georgetown-kvarter anbefales. Tag evt. en tur forbi Pentagon og se en af verdens største kontorbygninger. Herfra er der ikke langt til Arlington kirkegården, hvor den evige flamme brænder ved John F. Kennedy’s grav.

Dagens højdepunkter:

•    Besøg på et af byens mange spændende museer
•    Arlington Kirkegård

Overnatning i Washington D.C.

Washington – New York afrejse - Danmark (370 km/5 timer)

Nu går det retur til udgangspunktet i New York, og alt efter temperament kan I vælge at tage turen i et stræk – eller tage en pause undervejs cirka halvvejs i Philadelphia, hvor den amerikanske frihedsklokke hænger i Liberty Bell Pavilion – den klokke der i 1776 ringede budskabet om den amerikanske løsrivelse fra England og underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen ind.

Vær opmærksom på, at myldretidstrafikken på Interstate 95 mellem Washington D.C., Baltimore, Philadelphia og New York kan være særdeles tæt i morgen- og eftermiddagstimerne, så her kan det være en mulighed at aflevere udlejningsbilen i Washington D.C. og tage toget retur til New York – en oplevelse i sig selv. I har naturligvis også mulighed for at stoppe turen i Washington D.C. og flyve hjem herfra.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • New York: 45 min. besøg i Empire State Buidling med audiotur. 
  • Lancaster: 3 timers tur til Amish-området, hvor I besøger museet og en gård 
  • Washington D.C.: 3 timers guidet tur på cykel gennem National Mall med præsident- og krigsmindesmærker.


Pris for udflugtspakken: Fra 1.011 kr. pr. person

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 14.985 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 9 hotelovernatninger i dobbeltværelse
  • 8 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring med 0 kr. i selvrisiko (ingen leje af bil under ophold i New York)
  • Bådtur og besøg bag vandfaldene ved Niagara Falls
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden 


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Resort fee/turistskatter på hoteller undervejs ca. 20 USD pr. person
  • ESTA forhåndsgodkendelse til USA, 21 USD pr. person
  • Envejsleje af bil ca. 50 USD + skatter
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

     

Overnatninger 

  • 2 nætter New York 
  • 1 nat Albany
  • 2 nætter Niagara Falls (Canada)
  • 1 nat Corning
  • 1 nat Lancaster
  • 2 nætter Washington D.C.
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

Udflugtspakke - tilkøb

  • Empire State Building, New York
  • Amishfolket i Lancaster
  • Cykeltur på The Mall, Washington D.C. 

Pris fra 1.011 kr. pr. person »  

FDM-Medlemsrabat

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen

Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Helene - rejsespecialist i Lyngby

Jeg har boet i USA på østkysten, og jeg kan stadig rejse derover igen og igen. Der er så meget at se og opleve, både de fantastiske storbyer og de storslået naturoplevelser er det hele værd.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011