Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Kan du være på roadtrip gennem ”kartoffelstaten” Idaho uden et besøg på Idaho Potato Museum i byen Blackfoot? Staten producerer en tredjedel af USA's samlede kartoffelproduktion, så selvfølgelig bør du tage den oplevelse med. Museet er en hyldest til den alsidige og lækre rodfrugt, der blev fundet af bønder i Peru for flere tusinde år siden og efterhånden findes overalt i verden.
Oplev kartoflens rejse fra mark til gaffel gennem farverige udstillinger og sjove interaktive displays. Lær alt om kartoffelsorter, dyrkningsmetoder og se, hvordan de berømte Idaho-kartofler bringes til live som lækre kartoffelprodukter. Museet kan også prale af verdens største kartoffelchip, der er på størrelse med en familiepizza.
Vidst du at der også er et kartoffelmuseum i Danmark? Det ligger i Otterup på Fyn.
Slut dit besøg af med en god frokost på museets cafe, og hvad er mere naturligt end at vælge en bagekartoffel med en af de mange forskellige toppings, pommes frites, kartoffelcupcakes eller måske en kartoffelsuppe? Skyl det ned med cafeens chokolademælk, der efter manges udsagn skulle ”være den bedste de nogensinde har fået”.
Husk også at få taget et billede af jer foran den kæmpestore bagekartoffel udenfor museet.
Idaho Potato Museum i Blackfoot ligger ca. 45 kilometer nord for byen Idaho Falls.