Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
I byen Jackson, ved indgangen til storslåede Grand Teton National Park, finder du de lokales favorit-restaurant Gun Barrel Steak and Game House. Når du træder ind, er det som at blive ført tilbage i tiden til dengang, hvor landsbyens overlevelse afhang af, hvad jægerne kunne finde i den omkringliggende natur. Restauranten er indrettet og udsmykket som en jagthytte med et utal af udstoppede dyr på gulvet og væggene lige fra ørne og elge til en stor bison, som er det første du får øje på, når du træder ind.
Menuen består helt naturligt af de lokale delikatesser. Her er fokus på elg og bison, som fås i forskellige udskæringer og former. Her kan du få alt fra bison prime rib til bison spareribs eller bison ravioli.
Uanset om du er til elg, bison eller et af de mange alternativer, så er restauranten en oplevelse i sig selv og bestemt et besøg værd.