Blue Ridge Mountains for livsnydere
11 dage Fra 22.024 kr.
Der er storslået udsigt over Lake Erie stort set hele vejen fra Cleveland i Ohio op gennem Pennsylvania til Buffalo ved Niagara Falls i New York State. Vælger I turen langs kysten, bliver I belønnet med hyggelige småbyer med "havudsigt", fyrtårne og måske endda sejlskibe, der vugger blidt på gigantiske Lake Erie.
Great Lakes Seaway Trail strækker sig hele vejen fra Cleveland ved Lake Erie langs Niagara River og Lake Ontario til St. Lawrence River ved den canadiske grænse. Ud over de smukke panoramaer over søer og floder byder turen på masser af historiske småbyer, kulturelle perler og maritime oplevelser.
I kan dykke ned i indianernes historie eller måske høre mere om USA's frihedskamp og maritime aner. I kan også tage nogle velsmagende stop på nogle af de mange vingårde eller nyde et par solrige timer på de gyldne strande. I kan uddanne jer på diverse museer og mærke skumsprøjtet fra Niagara Falls brølende vandmasser, besøge charmerende småbyer eller dyrke freden og roen i de smukke naturområder som Presque Isle og det skærgårdslignende the Thousand Islands. På Great Lakes Seaway Trail bliver jeres rejse prydet med masser af lokalkultur og sjove oplevelser for hele familien.
Længde: 833 km
Kør-selv-forslag:
New York, Washington og Niagara Falls
Billeje:
Lej en bil i Ohio, Pennsylvania eller New York State