Shelburne Inn

Historiske omgivelser

Shelburne Inn i Seaview, Washington State    
Shelburne Inn blev etableret i 1896 og har derfor en lang, men også sjov historie, bag sig, hvor mange gennem tiden har overnattet i de charmerende omgivelser. Oprindelig var her blot tale om en enkelt bygning, men i 1911 besluttede man sig for at udvide ved at flytte bygningen over vejen til en anden bygning, og således blev pladsen udvidet til det dobbelte.

I Washington State ligger Shelburne Inn, der vil være et godt sted for en nat eller to, hvis I er på kør-selv-ferie i området.  Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med en kombination af hotel og én eller flere af vores charmerende Distinguished Inns. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Rejseperiode:   
Hele året

Hotelstandard:   
Unik overnatning 3*

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie  
- Kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

Information

Bo tæt på store naturoplevelser som Stillehavskysten og Cape Disappointment State Park

Historien er speciel og det samme er indretningen. Restauranten er smukt indrammet af gamle vinduer med blomsterrige glasmosaikker, og her er fyldt med antikviteter. Restauranten og pubben har jævnligt levende musik, og det omfattende vinkort med kvalitetsvine har opnået international anerkendelse. Læg dertil en flot omtale i Martha Stewarts Living-magasin og man begynder allerede at glæde sig til et ophold her. Og så er her kun kort afstand til så store naturoplevelser som Stillehavskysten, Cape Disappointment State Park og de to mere end 100 år gamle fyrtårne. De perfekte omgivelser til at samle appetit til en god middag i de hyggeligste rammer. 
 

  • 18 store og individuelt indrettede værelser og suiter, heraf flere med egen balkon eller terrasse.
  • Mulighed for at tilkøbe morgenmad, frokost og middag i restauranten og pubben.
Vis på kort

Kør-selv-forslag med Distinguished Inns

Distinguished Inns i USA

Se mere