Sydstatscharme for livsnydere

9 dages Unikt kør-selv-forslag i USA's sydstater

En unik kør-selv-ferie i de amerikanske sydstater fra Charleston i nord til Orlando i syd. Om natten bor I på udvalgte Distinguished Inns, hvor I vil opleve en personlig gæstfrihed i smagfulde omgivelser på charmerende, mindre overnatningssteder, hvor kvaliteten er i top. Distinguished Inns kan varmt anbefales, hvis I søger en helt speciel og nærværende oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse langs Floridas flotte kyststrækning.

Fra 20.684 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse inkl. billeje og 9 dages kør-selv-ferie med ophold på Distinguished Inns inkl. morgenmad.

Rejseperiode:
Hele året

Afrejse: 
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde: 
Ca. 680 km

Klimapåvirkning:
5.742 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Se filmen
Distinguished Inns

Idylliske omgivelser

En del af kendetegnet ved Distinguished Inns er, at deres placering er en del af oplevelsen. Og placeringen kan være alt fra vinområderne i Californien, Floridas strande til midt i New Englands natur, som hver især er unikke oplevelser i USA. Det er den rigtige måde at opleve, at USA er andet end highways og store byer, og sjælen får ro, når I slapper af i idylliske omgivelser.

Ved at bo på Distinguished Inns kommer I tættere på det autentiske USA. Et USA som I sikkert kender det fra film som Borte med Blæsten og tv-serier som Nord og Syd og The Waltons. Distinguished Inns er ofte lig med smukke gamle bygninger, der minder om landsteder, herregårde eller små slotte – eller bare en smuk og velholdt bygning med en uovertruffen placering. Indretningen er typisk meget personlig med hyggelige møbler, tykke tæpper og malerier på væggene. Med et ophold på Distinguished Inns kommer I bogstaveligt ind under huden på amerikansk kultur og historie.

Dagsprogram

Dag for dag

Dag 1: Charleston lufthavn - by, South Carolina
Dag 2: Ophold i Charleston
Dag 3: Charleston - Savannah, Georgia (175 km)
Dag 4: Ophold i Savannah
Dag 5: Savannah - Amelia Island, Florida (207 km)
Dag 6: Ophold på Amelia Island
Dag 7: Amelia Island - St. Augustine, Florida (94 km)
Dag 8: Ophold i St. Augustine
Dag 9: St. Augustine - Orlando lufthavn, Florida (203 km)

Afrejse Danmark - Charleston, South Carolina

Velkommen til Charleston. Byen er en arkitektonisk perle med store, imponerende palæer, lækre restauranter og gode shoppingmuligheder i den lidt mere mondæne ende af skalaen, og så har Charleston en fantastisk strandpromenade, hvor I kan se store sydstatspalæer ligge side om side.

I bor på John Rutledge House Inn, der har særstatus blandt byens historiske inns på grund af dens spændende John Rutledge House Inn historie, hvor utallige patrioter, statsmænd og præsidenter har sat deres fødder i sidste halvdel af 1700-tallet og drøftet Amerikas fremtid. En perle uden lige.
 

Oplevelser i og omkring Charleston

I dag har I tid til at opleve byen Charleston og de nærmeste omgivelser. En fantastisk måde at opleve byen på er en guidet tur med hestevogn. På en let og ubesværet måde kommer I rundt og ser et udpluk af byens mange seværdige huse, gader og stræder.

I kan evt. besøge Fort Sumter, som er fortet, hvor de første skud i Den amerikanske borgerkrig blev affyret. I kan også tage en tur ud til Boone Hall, en gammel plantage, hvor I vil få en indblik i, hvordan forholdene var under slaveriet.  

I bor på John Rutledge House Inn, Charleston.

Charleston - Savannah, Georgia (182 km)

Fra Charleston anbefaler vi, at I tager turen via Beaufort, inden I for alvor kører til Savannah. Den lille charmerende sydstatsby, Beaufort, er en historisk by, der blev grundlagt i 1711 og er den næstældste by i South Carolina. Den har bevaret sin antebellum-arkitektur og flere kendte film er blevet optaget her, herunder Forrest Gump.

Fra en perle til en anden ... I kommer nu frem til Savannah i Georgia. En smuk, smuk by med store, brede boulevarder, grønne parker og ikke mindst store sydstatspalæer, der aftvinger respekt.

I bor på den romantiske og smukke Azalea Inn and Villas, der er indbegrebet af ægte sydstatsidyl og gæstfrihed og ligger ideelt placeret i Savannah Historic District - blot få minutters gang fra den skønne Forsyth Park, byens "Central Park". Og så er den i sig selv en oase i byen.

Oplevelser i og omkring Savannah

Savannah er en dejlig by at gå rundt i, og de mange små torve med mosbehængte træer indbyder til afslapning på en af de mange bænke. I Savannahs gamle centrum, hvor der er omkring hundrede huse fra før Den Amerikanske Borgerkrig, er masser af amerikanske film optaget, bl.a. episoden med den berømte bænk på Chippewa Square, hvor Forrest Gump fortæller sin historie. Og er I til shopping, har Savannah et hyggeligt område ved havnen, hvor der også bydes på alt godt fra havet.

I bor på Azalea Inn and Villas, Savannah

Savannah - Amelia Island, Florida (205 km)

Fra Savannah fortsætter I nu mod syd og kommer til Amelia Island, der er en ø ud fra kysten i det nordlige Florida. Leder I efter et roligt og afslappende tilflugtssted, så er Amelia Island stedet. Her findes både smukke sandstrande og uspoleret vildmark på den lille ø. Nyd naturen og freden, mens I ser ud over havet, hvor I kan være heldige at få et glimt af et par legende delfiner eller en hval, der krummer ryg og løfter sin hale over vandet, inden den igen forsvinder ud af syne.

I bor på Elizabeth Pointe Lodge, der ligger i det nordvestlige hjørne af Florida, tæt ved den historiske by Fernandina, på grænsen til Georgia, og er et særdeles flot strandhus fra 1890 opført i den klassiske og velkendte charmerende New England-stil og som taget ud af strandbilledet ved Hyannis.  

 

Oplevelser på Amelia Island

I dag har I hele dagen til at nyde de dejlige afslappende omgivelser. Gå en tur i byen Fernandina Beach - en sød sommerby med cafeer, små butikker og sjov havn med rejsefiskere og udflugtsbåde. I kan også tage en bådtur med Amelia River Cruises, hvor I ,udover at se Amelia Island Island fra vandsiden, også runder Cumberland Island og måske får et glimt til de vilde heste. 

Måske er det stranden, der lokker med afslapning, en god bog eller en tur i vandet. 

Et par ekstra forslag til oplevelser her på Amelia Island kan fx være Fort Clinch og den omliggende State Park eller måske en tur til American Beach - et historisk strandområde, der tidligere var det eneste område, hvor sorte amerikanere var velkomne.

I bor på Elizabeth Pointe Lodge, Amelia Island

Amelia Island - St. Augustine, Florida (97 km)

I forlader nu Amelia Island. Følg rute A1a hele vejen ned til St. Augustine. Nyd turen og det skiftende landskab I kommer forbi. Fra Fort George sejler en lille færge til Mayport. Afgang hver ½ time. Herfra fortsætter I ned af A1a ned til St. Augustine. 

Den lille by ved Atlanterhavskysten var den første permanente europæiske bosættelse i USA. Ud over de smalle, brostensbelagte gader med de gamle byhuse, har byen også et fort, Castillo de San Marcos og et fyrtårn med tilhørende museum. 

I bor på St. Francis Inn, en historisk inn, der ligger centralt placeret i den gamle bydel af St. Augustine i en frodig, tropisk gårdhave lige ud til de brolagte gader. St. Francis Inn er en skøn blanding af historie, romantik og moderne komfort, som mange helt sikkert vil finde charmerende.
 

 

Oplevelser i og omkring St. Augustine

Dagen i dag er sat af til oplevelser i lokalområdet. I kan besøge byens fort, Castillo de San Marcos, der er komplet med voldgrav, kanoner og det hele. Måske vil I også en tur op i St. Augustine Lighthouse and Museum, hvor I efter at have tilbagelagt de 219 trin til toppen, står over for en imponerende panoramaudsigt over byen og strandene?

Endelig kan I jo også besøge Premium Outlets San Augustine, der liger lidt udenfor byen og lokker med mere end 80 butikker, hvor I kan købe lækre mærkevarer til billige penge. 

I bor på St. Francis Inn, St. Augustine

St. Augustine - Orlando for hjemrejse - Danmark (222 km)

Turen slutter med en køretur til Orlando. Undervejs har I mulighed for at stoppe i Silver Springs State Park nær Silver River, der er blandt verdens største formation af kilder med artesisk vand (grundvand under tryk). Her kan I komme ud at sejle med både med glasbunde og se det spændende liv, der udfolder sig op til 25 m under overfladen. En anden rute er turen via Daytona Beach, der ligger ude ved kysten, og endelig er der også mulighed for at besøge Kennedy Space Center.

I Orlando er det blevet tid til at aflevere bilen og flyve hjem til Danmark. Men I kan naturligvis også vælge at rejse videre ud på andre eventyr. Vi kan anbefale et besøg i Miami og/eller Key West.  

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

 

Fra 20.684 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Charleston / Orlando-Kastrup/Billund
  • 8 dages billeje af cabriolet el. standard SUV inkl. forsikring
  • 8 overnatninger på Distinguished Inns og unikke hoteller
  • Morgenmad alle dage


Prisen inkluderer ikke

  • Gebyr for envejsleje af bil, ca. 100 USD + afgifter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

2 nætter i Charleston
2 nætter i Savannah
2 nætter på Amelia Island
2 nætter i St. Augustine

Opgradering af værelse varierer fra sted til sted. Kontakt os for pris.

Der findes mange biltyper I kan vælge mellem. Kontakt os for pris og mulighed for jeres drømmebil.

Bemærk:
Denne tur er ikke beregnet for børn.

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge opholdet med et par dage på Amelia Island eller fortsætte ned ad Floridas kyst til Miami.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011