Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.846 kr.
En af South Dakotas helt store attraktioner er Crazy Horse Memorial, der er sprængt ind i et af Black Hills bjerge. Monumentet forestiller Oglala Lokota-krigeren, Crazy Horse, der rider på sin hest og peger på sit stammeland. Det er et af verdens absolut største bjergudskæringer, og verdens næsthøjeste statue - når og hvis det bliver færdiggjort. Mindesmærket viser at de indfødte amerikanere også har helte og derfor en hyldest til alle de indfødte stammer.
Det gigantiske mindesmærke blev påbegyndt tilbage i 1948 af kunstneren Korczak Ziolkowski. Efter hans død i 1982, fortsatte hans kone og børn arbejdet, der holdes i gang af frivillige donationer. Da ansigtet endelig blev indviet på 50 årsdagen, begyndte besøgstallet for alvor at stige.
De imponerende dimensioner på det færdige mindesmærke er planlagt til at blive 195 meter langt og 172 meter højt. Til sammenligning måler præsidenternes ansigter i Mount Rushmores National Memorial kun 18 meter i højden. Mount Rushmore ligger ca. 30 kilometer vest for Crazy Horse Memorial.
I dag er Crazy Horse Memorial ikke bare et mindesmærke – det er en mission for at bevare de oprindelige nordamerikaneres kultur og traditioner. ”Native America Day” bliver også fejret hvert år d. 11. oktober.
Inden du besøger selve mindesmærket, bør du starte i det store, lærerige besøgscenter. Her er alt fra museum, teater, værksteder, udsigtsveranda, restaurant, snack-shop og souvenirbutik.