Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Farven er orange - Nærmest som på en appelsinskral. Men det kan egentlig også være, at man kommer til at tænke på appelsinskraller fordi at Blue Moon Brewery's klassiske flagskip Belgian White altid serveres med en skive appelsin, som matcher øllet i farven, og når du tager den første tår, så kan du endda også smage appelsinen i øllet, for det er nemlig en appelsinøl.
Hvis du nogensinde har været på bar i USA, så er du næsten med garanti stødt på den den appelsinfriske hvedeøl, Blue Moon Belgian White. I USA er det en ikonisk bryg, og når du alligevel er på kør-selv-ferie igennem Denver, så kan du besøge bryggeriet, som ligger i RiNo-kvarteret. Her kan du bestille fadøl under en kæmpe blålysene måne, nyde forskellige smagsvarianter i betonbåse og komme på en kort rundvisning og smage nogle af de seneste øl.
Selvom, der ikke er nogen tvivl om, at Blue Moon er et kæmpe bryggeri, så er bryggeriet og besøgscentret i RiNo mere som et af de mange andre mikrobryggerier i Denver. Når du træder indenfor er det den store runde bar i midten, der løber med al opmærksomhed. Oven over den hænger der nemlig en stor blå måne. Der er opstillet kæmpestore betonrør indrettet som spisebåse. Og selvom det lyder som en lidt mærkelig idé, så passer det rigtig godt til både kvarterets industrielle, kreative vibes og ølkortets eksperimenterende smagssammensætninger, som både byder på alt fra tunge, mørke klassikere til mango-øl.
Keith Villa havde lige færdiggjort sin PhD i ølbrygning - Ja, tænk engang! En PhD i øl? - da han startede det daværende Sandlot Brewery op på Coors Field baseball stadium i Denver. Hans mission var at lave godt amerikansk øl med inspiration fra de belgiske øltraditioner. Han vidste dog at amerikanernes smagsløg nok krævede en del mere sødme, så derfor fandt han på at tilsætte appelsinskral. Han bryggede en øl, som fans elskede, og en af dem sagde de berømte ord; "A beer this good only comes around once in Blue Moon", som betød, at Keith skiftede bryggeriets navn til Blue Moon Brewery. I dag er Blue Moon en af USA's mest solgte fadøl, og du kan købe øllet i omkring 25 lande udenfor USA.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.