Historiske Niedersachsen i elbil

7 dages kør-selv forslag til historiske, moderne og unikke byer

Byerne Braunschweig, Celle, Göttingen, Goslar, Hameln, Hannover, Hildesheim, Lüneburg og Wolfenbüttel lokker med UNESCO verdensarvsteder, historiske bindingsværkhuse, idylliske markedspladser, prægtige slotte, parker og haver. Moderne indkøbsgallerier går hånd i hånd med historiske "Altstadt" og giver lyst til at shoppe og slappe af, og i de idylliske Biergarten og på de utallige hyggelige restauranter, kan I nyde lækker gastronomi eller en forfriskning.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands fantastiske natur og spændende byer. Køredistancerne er tilpasset elbil, og der er konkrete forslag, hvor I kan lade bilen undervejs. Det er endnu relativt få hoteller i Tyskland, som tilbyder ladning af elbil, men turen vil blive opdateret efterhånden som dette bliver gjort mere tilgængeligt.

Fra 3.630 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter på gode velbeliggende hoteller

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage/6 nætter

Turens længde:
1.225 km fra Flensburg
1.195 km fra Puttgarden

Klimapåvirkning:
169 kg CO samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferie

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Danmark - Lüneburg (215 km / 200 km)

Afstand: 215 km fra Flensburg/200 km fra Puttgarden.

Fra Danmark vil den hurtigste rute til Lüneburg være de tyske motorveje. Kører I over Padborg, så er der en god ladestation ved Rødekro, og tager I færgen til Puttgarden, kan I med fordel lade op ved Nørre Alslev. Er I godt opladet et af disse steder kan I nemt komme frem til hotellet.

Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger, og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi den populære havneby Lübeck, der er kendt for de mange fine, gamle huse og den skønne marcipan. Nær Hamburg mødes vejene og et stop i den gamle Hansesby ved Elben er en oplagt mulighed, hvad enten det er for et par timer eller en overnatning. 

Velkommen til Lüneburg, der er kilden til saltet, og her starter den Gamle Saltrute. Skønne Lüneburg ligger smukt i det bohemeagtige lilla lynglandskab på Lüneburger Heide. Byen væltede sig i sin tid i stor rigdom på grund af saltet, populært kaldet det ”hvide guld”.  

I dag byder Lüneburg på en levende kulturscene og den største koncentration af værtshuse i Europa. Saltvandet sprudler stadigvæk i „SaLü“, termalbadet i Lüneburg, og bag byens ærværdige gamle mure, finder I moderne butikker samt hyggelige barer og restauranter. 

Der er flere ladestandere i byen, men vi anbefaler Best Western Plus Residenzhotel, hvor I finder ladestander 400m fra hotellet i Scharnhorststrasse 1,

Overnatning i Lüneburg

Lüneburg - Celle - Hannover (145 km)

Fra Lüneburg går turen sydover. Kører I via motorvej A7, kan I med fordel lade elbilen op ved Soltau Süd.

Celle er en fortryllende købstad, hvor der er bindingsværksidyl og god dansk historie. Sæt gerne et par timer af til besøget.  

Herefter fortsætter I mod Hannover og fremme i Niedersachsens hovedstad, bliver I mødt af en bred vifte af oplevelser. Byens centrum imponerer med sin storbypuls og et bredt udvalg af shoppingmuligheder. I den gamle bydel kan I slentre gennem middelaldergader og slappe af i en af ​​restauranterne på bredden af ​​floden Leine. I kan følge 'Den røde tråd' og opleve 36 af byens bedste seværdigheder eller besøge Herrenhäusen Gärten, der er en af ​​de smukkeste barok-haver i Europa. Måske I også skal en lille tur forbi Tordenskioldstrasse? 

I Hannover anbefaler vi Me and all Hotel Hannover som er et centralt og lækkert hotel med ladestandere til elbiler.

Overnatning i Hannover

Hannover samt besøg i Hameln og Hildesheim (140 km)

I dag kan I opleve lidt mere af Hannover og/eller køre en tur til Hameln, hvor I bliver lokket til byen af lyden fra den samme lumske rottefænger, der i 1284 i følge sagnet, lokkede byens børn afsted med sit fortryllende fløjtespil, hvorefter de forsvandt. Lad byens små rotter guide jer til de forskellige seværdigheder.  

Fra Hameln fortsætter I til Hildesheim for at se det 1.000-årige rosentræ, der vokser ved domkirkens apsis, inden I igen sætter kursen mod Hannover. 

Overnatning i Hannover

Hannover - Autostadt i Wolfsburg - Braunschweig (135 km)

På vej til Braunschweig er det oplagt at tage en afstikker til Autostadt i Wolfsburg. Autostadt er en af ​​de mest populære turistattraktioner i Tyskland. Her kan I opleve emnet mobilitet i alle dets facetter. Autostadts nabo er Designer Outlet Wolfsburg, så her kan I svinge kreditkortet og købe mærkevarer på tilbud.

Om eftermiddagen fortsætter I til Braunschweig, hvor I bør nyde aftensmaden i en af de smukke restauranter i Magniviertel. Vi anbefaler Premier Inn Braunschweig City Centre hotel, hvor der kun er 350m til ladestander i Kannengiesserstrasse 5.

Overnatning i Braunschweig

Braunschweig og besøg i Wolfenbüttel (25 km)

Gå på opdagelse i Braunschweig, der blev grundlagt  i middelalderen af Heinrich der Löwe. I de krogede gader i Magniviertel med små bindingsværkshuse eller på Burgplatz med dens imponerende bygninger, vil I opleve, at det er som om tiden har stået stille lige siden. 

Tag gerne en udflugt formiddag eller eftermiddag til den romantiske bindingsværksby Wolfenbüttel med den verdensberømte likør. En smuttur på ca. 25 km frem og tilbage.

Overnatning i Brauschweig

Braunschweig - Goslar - Göttingen (140 km)

Fra Braunschweig kører I til den tusind år gamle Kejserby Goslar, en spændende by med en god historie og mange kulturelle skatte, der gør den til en attraktion for alle besøgende.  

Efter at have nydt et ophold i Goslar går turen til Göttingen. På vejen vil det dog være en god ide at lade bilen, f.eks. ved rastepaldsen Harz West.

I Göttingen kan I tage en tur rundt om springvandet Gänseliesel, der trods sin beskedne størrelse er blevet byens vartegn. Om aftenen kan I tage en tur gennem de mange "Studentenknejpen" og lade jer fortrylle af byens livlige stemning. I Göttingen er der en række ladestandere, blandt andet i Lutjen Feldsweg 2 tæt på Park Inn hotellet.

Overnatning i Göttingen

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.630 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 6 overnatninger i dobbeltværelse på centralt beliggende hoteller.
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

1 nat i Lüneburg
2 nætter i Hannover
2 nætter i Braunschweig
1 nat i Göttingen
 

Julemarkeder i de 9 byer

De 9 Historiske Byer i Niedersachsen Braunschweig, Celle, Göttingen, Goslar, Hameln, Hannover, Hildesheim, Lüneburg og Wolfenbüttel tilbyder alle et traditionelt, hyggeligt julemarked.
Læs mere her.

Ekstra oplevelser

Turen kan naturligvis også køres omvendt, eller I kan tage en eller flere ekstra overnatninger i fx Celle, Lüneburg, Hameln eller Göttingen eller hvor I måtte have lyst til at opleve mere.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse til "De 9 Historiske Byer" i Niedersachsen.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011