Pretoria - den gamle hvide højborg
Pretoria er Sydafrikas hovedstad. Regeringen holder til i Union Buildings, der troner på en bakketop nordøst for centrum. Men der er regeringskontorer overalt, og med de mange ambassader er Pretoria i dag en international by med fine forlystelseskvarterer, indbydende hoteller og gode restauranter. Tidligere var Pretoria en tom og kedelig by. Under apartheid var det det eneste byområde i Sydafrika med hvidt befolkningsflertal. I dag er Pretoria en multikulturel by med voldsom tilflytning, både af sorte, der ikke måtte komme der tidligere, og internationale diplomater. Det har skabt liv og glæde.
Mens byen stadig hedder Pretoria, har kommunen og byområdet skiftet navn til Tshwane. Navnet menes at stamme fra en høvding, der boede i området, før de hvide kom. Mange politikere hævder, at Tshwane betyder ”vi er én” – et symbol på det nye, multikulturelle og demokratiske Sydafrika. Området består af 13 byer med i alt ca. 2,2 millioner indbyggere. Pretoria har i øvrigt navn efter en af boernes og afrikaanernes stolte ledere, Andries Pretorius.
Det kan du glæde dig til:
-
Voortrekkernes mindemærke om storhed og sejre.
-
Hazel Food Market - et familievenligt madmarked.
-
Hennops Hiking Trail
Vi ved, hvordan du kan opleve Pretoria. Har du spørgsmål? Dem besvarer vi med glæde.
Rejseformer - hvordan vil du opleve Pretoria?
Skræddersyede grupperejser
FDM travel har mange års erfaring med koordinering af rejser for større og mindre grupper. Vi klarer planlægningen ned til ...