Forunderlige Sydafrika
22 dage dage Fra 19.306 kr.
Pretorias centrum er et stort skakbræt. Gaderne ligger vinkelret på hinanden. Det er nemt at finde rundt, men lidt sværere at finde en P-plads. Kig efter et af de store P-huse og lad bilen stå. Udgangspunkt for en spadseretur kan passende være Church Square, hvor boerne mødtes og deres gamle parlament lå. Her er også justitspaladset, hvor Nelson Mandela og hans kammerater blev idømt fængsel på livstid. Lidt længere henne af Church Street ligger huset til den kendte præsident for Transvaal, Paul Kruger, manden der har givet navn til Kruger National Park.
Mod nord ligger Sydafrikas største zoologiske have, men det er tidsspilde at se dyr bag lås og slå, hvis du alligevel skal på safari. Dyrene gør sig bedst i det fri. Lige syd for Church Square finder du politimuseet med minder fra apartheid-tiden. Endnu længere mod syd, på Potgieter ved indkørslen til byen, ligger Centralfængslet, hvor dødsdømte modstandere af apartheid blev hængt. En del af fængslet er nu museum.
Nyd de smukke jacaranda træer, der kanter gaderne, når de tusindvis af lilla blomster springer ud hvert forår i oktober.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.