Zululand, Drakensberg og oplevelser med dyr

15 dages kør-selv-forslag gennem KwaZulu-Natal, Eswatini, med glamping og Safari ved Kruger Nationalpark

Oplev Sydafrikas store alsidige natur og kultur, på en spændende kør-selv-tur gennem det gamle Zululand til de imponerende Dragensberg bjerge, vådområderne ved Det Indiske Ocean, Eswatini det tidligere Swaziland og fascinerende oplevelser med dyr omkring Kruger National Park. På turen gennem regnbuenationen, udfolder naturen sig fra sin bedste side. 

Turen er vores forslag på en kør-selv-rejse med masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis skræddersy turen, så I får præcis den kør-selv-ferie, der passer til jer.

Fra 23.767 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 14 nætters ophold på hotel, glamping telt og lodges, måltider, Game Drives og 14 dages billeje

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
15 dage/14 nætter

Længde:
ca. 1.833 km

Klimapåvirkning:
13.585 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Durban / Uhmlanga
  • Dragensberg bjergene
  • St. Lucia´s vådområder
  • Mkhuze frådighed
  • Eswatini, mini-nationen
  • Kruger National Park
  • Glamping ved Hazyview
  • Panoramaruten
  • Pretoria / Johannesburg 

     

Vi skræddersyr   
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

     

Få et tilbud »

Dagsprogram

Durban / Umhlanga

Efter ankomst afhenter I Jeres lejebil, og kan I nu vende næsen mod eventyret. Tag nordpå ud af Durban gennem Umdloti til forstaden Umhlanga Rocks. Umhlanga er en stille og rolig forstad ved havet, og et dejligt sted at starte ferien. Kystlinjen indbyder til udendørsaktiviteter både i vandet med surfing, fiskeri og dykning. Eller på landjorden med vandring og golf.

Overnatning: Sanchia Guesthouse

Umhlanga - Himeville (226 km/3 timer)

Idag går turen ud af storbyen og forstæderne til det Zulu-folket kalder Ukhahlanka og det Hollandske kolonifolk. Dragon Mountain. Drakensberg bjergene er danner med sine imponerende basaltklipper en naturlig og grænse mellem KwaZulu-Natal og det lille kongedømme Lesotho. Drakensberg byder på snedækkede toppe om vinteren og smukke frodige landskaber med skove, floder og vandfald. 
Ved foden af bjergene finder i landsbyerne Unterberg og Himeville, som danner perfekt base for oplevelser i, og omkring bjergene. Besøg evt. Iris Garden  ved Mount Dragon, en smuk have der specielt i oktober og november er indhyldet i blomstrende Iris. Underberg området er berømt for sit fugleliv, og her er muligheden for at betragte arter, som kun findes omkring Drakensberg.

Dagens højdepunkter:

•    Drakensberg bjergene
•    Landsbyerne Unterberg og HImeville
•    Iris Garden 

Overnatning: Moorcroft Manor inkl. morgenmad, Himevill

Himeville / Drakensberg

Dagen er til fri afbenyttelse og besøg i bjergene. Den eneste vej fra KwaZulu-Natal og ind i Drakensberg foregår via Sani Pass, hvis top også kan prale af at have den højst beliggende pub i Afrika, ca. 3.000 m over havet. Har I ikke lyst til selv at køre op i passet, bliver der også arrangeret ture  med engelsktalende guide fra landsbyerne. Området indbyder ligeledes til korte eller længere vandreture alt efter temperament.  

Dagens højdepunkter:

•    Drakensberg bjergene
•    Udsigtspunkter

Overnatning: Moorcroft Manor inkl. morgenmad, Himeville

Himeville - St. Lucia (445 km/5,5 timer)

Efter morgenmad er det tid til en længere køretur. Det er en god ide, at starte tidligt, nyde turen og gøre nogle gode stop undervejs. I forlader nu bjergene og kører østpå gennem KwaZulu-Natal. Landskabet er præget af åbne sletter i kombination med landbrug. I kører via N2 gennem byerne Bulwer, Pietermaritzburg og Pinetown. lige i udkanten af Durban. Fortsæt nordpå udenom storbyen til kysten, Det Indiske Ocean og Delfinkysten.
Efter en flot tur langs kysten og Richards Bay, når i dagens mål  byen Sct. Lucia lige syd for den smukke St. Lucia sø og det imponerende vådområde, iSimangaliso Wetland Park.

Dagens højdepunkter:

•    Salt Rock Beach
•    Richards Bay
•    Smuk kystlinje

Overnatning: St. Lucia Livingston Lodge, St. Lucia

St Lucia Wetlands

Dagen er fri til at tage på opdagelse i dette fabelagtige naturområde, tag evt. på et cruise på St Lucia søen og betragt de fascinerende flodheste og krokodiller i deres rette element.

St. Lucia søen og det omkringliggende store vådområde, iSimangaliso, byder på et væld af varieret natur og dyreliv. Her finder I fx nogle af de højest sandklitter i Afrika, omgivet af sump- og sandskove samt palmelunde. Dyrelivet byder på sorte næsehorn, Suni- og Red Duiker antiloper. I og omkring havet ses pelikaner, flamingoer, krokodiller og flodheste. Alt efter sæson er her også mulighed for oplevelser med både Humpback hvaler og skildpadder.
I perioden juni til november arrangeres hvalture med mulighed for at komme tæt på de store havdyr. Fra november til marts, er der chance for at se de gigantiske Loggerhead skildpadder, som kan blive op til 800 kg tunge komme op på strandene for at lægge æg. Også de noget mindre Leatherbacks kommer til område i denne periode.

Dagens højdepunkter:

•    Vådområdet iSmangaliso

Overnatning: St Lucia Livingston Lodge, St Lucia

St. Lucia - Mkhuze (125 km/2 timer)

Efter morgenmaden fortsætter eventyret ind i hjertet af Zululand. Dagens køretur er ikke så lang, så der er masser af tid til oplevelser. Forsæt nu nordpå ad N2 fra St. Lucia gennem Hluhluwe til landsbyen eMkhuze ca. 300 km fra Durban. eMkhuze ligger på bredden af eMkuzu floden, som strækker sig hele vejen til St Lucia Wetlands, gennem bl.a. Mkhuze Game Reserve.

Overnatning: Ghost Mountain Inn inkl. morgenmad, eMkuze

eMkhuze oplevelser

Dagen er fri til at tage på opdagelse i og omkring eMkhuzu Game Reserve.
Området dækker 40.000 hektarer og byder på et væld at oplevelser med natur og dyreliv. Selv i et land, som tit kaldes, Land of Nature Reserves, har eMkhuze sin helt egen charme med store skovområder med Sherbet-, Yellow Fever- og Red Heart træer. Området kan prale med mere end 600 forskellige fuglearter, som fx pelikaner, gæs og fiskeørne. Også landdyrene er  vidt repræsenteret med diverse antiloper, bucks, zebara, leopard, aber, giraffer og næsehorn. Oplev det hele med deltagelse i Game Drive, vandreture eller sejlads på floden.

Dagens højdepunkter:

•   Fugle- og dyreliv
•   eMkhuzu Game Reserve

Overnatning: Ghost Mountain Inn inkl. morgenmad, eMkhuze

eMkhuze - Eswatini (220 km/3,5 timer)

Nyd morgenmaden på hotellet og gør klar til at forlade Sydafrika for en stund. Dagens mål er Eswatini det tidligere Swaziland, Afrikas mindste nation, som ligger omgive af Sydafrika på tre sider og Mozambique på den sidste. Det lille kongedømme har fået sin navn efter Swazi stammen en del af Bantu folket. Fortsæt kørslen til I når grænseovergangen ved Lavumisa. Efter at have overstået grænseformaliteterne fortsætter i gennem Nsoko, Big Bend, Siphofaneni og til sidst hovedstaden Mbabane. Eswantini ledes idag af Kong Msawati III, som iflg. tradition leder landet sammen med sin mor, som tager sig af den spirituelle del. Kongen har udnævnt en premierminister til at lede landets regering. 

Overnatning: Emalfini Country Lodge inkl. morgenmad, Mbabane Eswatini

Eswatini - White River (207 km/3 timer)

Efter morgenmaden forlader I Mbabane og miniput staten, og drager ud på en smuk og oplevelsesrig køretur. I køre ud af det bjergrige terræn ved Mbabane, og kommer du gennem skovklædte områder til den Sydafrikanske grænse ved enten  Bulembu eller Jeppes Reef. Tilbage i Sydafrika ændre landskabet sig til sukkermarker og skovbrug, og I kommer gennem små landsbyer. Gør evt. et stop i Barberton, en historisk guldgraverby. Fortsæt nu videre nordpå til Nelspruit, området storby før I når White River en fredelig lille oase, med let adgang til Kruger National Park.

Dagens højdepunkter:

•    Frodige landskaber
•    Barberton guldgraverby
•    Lowveld National Botanical Garden, Nelspruit

Overnatning: Casterbridge Hollow Boutique Hotel inkl. morgenmad, White River 

White River - Sabie Game Reserve, Kruger (105 km/2 timer)

Dagens køretur er kort, men vi anbefaler alligevel en lidt tidlig start, så I kan nyde turen mod eventyret i mod Kruger National Park. Turen bringer jer gennem flere landsbyer, og I krydser Sabie floden flere gange, før I via Shaws Gate kører ind i Sabie Game Reserve i den sydlige del af Kruger National Park. Efter ankomst til Umkumbe Safari Lodge kan I parkere bilen de næste par dage, hvor I skal opleve dyrelivet på nært hold.

Dagens højdepunkter:

  • Landsby besøg
  • På udkig efter dyr i Kruger
     

Overnatning: Umkumbe Safari Lodge, Sabie Game Reserve, inkl. måltider og Game Drives

Sabie Game Reserve - Oplevelser med dyr

Sabie Game Reserve er regnet for et de bedste Wildlife Reserves i Sydafrika. Vildt reservatet er hjem for bl.a. Big Five samt hundredevis af andre dyrearter.
Tidlig morgen tager I med en ranger på Game Drive i solopgangen, og kommer med garanti tæt på en god del af dyrelivet, undervejs nyder I en kope kaffe med udsigt over den smukke natur. Der er også mulighed for i stedet at vælge en tidlig morgen bush vandring lige efter morgenmad.

Dagens varme timer går med afslapning på lodgen, før I igen sidst på eftermiddagen drager ud på Game Drive på udgik efter store oplevelser med dyr, afsluttende med en Sundowner drink, i solnedgangen før I returnerer til lodgen.

Dagens højdepunkter:

  • Tidlig morgen Game Drive 
  • Afslapning på lodgen
  • Eftermiddags Game Drive med Sundowner
     

Overnatning: Umkumbe Safari Lodge, Sabie Game Reserve, inkl. måltider og Game Drives

Sabie Game Reserve - Hazyview (75 km/ 1,5 timer)

Her tidlig morgen har I mulighed for en sidste Game Drive før I spiser morgenmad, checker ud og forlader lodgen i Kruger. I kører nu tilbage ud af nationalpark og fortsætter vestpå gennem Hazyview til jeres næsten overnatningssted, Glamping lejren lige vest for Hazyview og ikke langt fra Blyde River Canyon og den berømte Panoramarute. Dagen køretur er kort, så I har masser af tid til at nyde sceneriet, og evt. handle lidt til nogle gode dage i teltet.

Overnatning: Glamping, AfriCamps Mackers, Hazyview

 

Oplevelser omkring Panoramaruten

Hele dagen er afsat til at udforske området omkring Blyde River Canyon Reserve og steder som fx Bourke´s Potholes og Gods Window. yen Pilgrim´s Rest er en gammel og historisk guldmineby, med en placering ikke langt fra Kruger National Park.  Turen kan også gå via Mac Mac Fall og Mac Mac Pools. Gør også et stop i landsbyen Sabie.

I kan også bare vælge at nyde driverlivet i den hyggelige lejr.

Dagens højdepunkter:

  • Blyde River Canyon
  • Gods Window
  • Bourke´s Potholes
  • Mac Mac Falls

 

Hazyview, Pretoria og Johannesburg (430 km/5 timer)

I er nået til ferien sidste køretur. Efter morgenmad forlader i Mpumalanga og kører mod sydvest mod storbyen Johannesburg. Igen i dag er der masser af muligheder for spændende stop, og før I kommer helt til Johannesburg, bør I bruge noget tid i Sydafrikas hovedstad, Pretoria. Nyd et par timer med sightseeing i regeringsbyen. Pretorias centrum er et stort skakbræt. Gaderne ligger vinkelret på hinanden. Det er nemt at finde rundt, udgangspunkt for en spadseretur kan passende være Church Square, hvor Boerne mødtes og deres gamle parlament lå. Nu er det så tid til den sidste korte tur til storbyen, hvor I kan aflevere lejebilen og nyde den sidste aften i Sydafrika.

Dagens højdepunkter:

  • Udsigtspunkter
  • Mpumalanga højlandet
  • Pretoria


Overnatning: Johannesburg inkl. morgenmad

Johannesburg og hjemrejse

Sidste dag på eventyret er kommet, og I kan checke ind til flyet og pågynde hjemrejsen efter nogle spændende uger i Sydafrika.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 23.767 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 14 overnatninger i gode hoteller, glamping telt og Safari Lodge
  • Morgenmad på flere hoteller (se dagsprogram)
  • Helpension og Game Drives i Kruger National Park
  • 14 dages billeje  inkl. forsikring, fri km. og envejsleje
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Visum
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

Overnatninger 

  • 1 nat Umhlanga / Durban
  • 2 nætter Himeville
  • 2 nætter St. Lucia
  • 2 nætter Mkuze
  • 1 nat Eswatini
  • 1 nat White River
  • 2 nætter Kruger National Park
  • 2 nætter Hazyview
  • 1 nat Johannesburg
     

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København eller Billund. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden standard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

 

FDM-Medlemsrabatter

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen


Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011