Castilla y León for livsnydere
9 dage Fra 11.998 kr.
I århundreder har pilgrimme hvert år taget på pilgrimsfærd ad Sankt Jakobsvej med slutmål i Galiciens hovedstad Santiago de Compostela, hvor vandringen bogstavelig talt er endt i byens katedral – og den historiske by. Byens gamle del emmer derfor af denne gamle historie, og her er der virkelig passet på omgivelserne, så de sætter den rigtige ramme for de besøgende.
Katedralen er ubetinget byens hovedattraktion og midtpunkt, men rundt om den ligger små gamle gader og godt skjulte pladser med smukke statuer og springvand. Her er også et væld af cafeer, hvor I kan nyde både spansk tapas med lokal vin samt gadelivet i den pulserende by. Det mest kendte torv er Plaza del Obradoiro, som Raxoi paladset, Parador hotellet Hostal de los Reyes Católicos og ikke mindst katedralen omkranser. Det er her på denne plads I kan se pilgrimme og vandrere ankomme til deres endemål, så det er fascinerende at iagttage livet på pladsen. Du kan også finde Plaza de Cervantes, der med sine smukke statuer og flotte springvand er en fryd for øjet, og rundt om den finder du en bydel fyldt besøgende og aktiviteter, Praza de Praterias med en smuk udsigt til klokketårnet La Berenguela eller Praza de Quintana de Vivos bag katedralen med det imponerende San Martiño Pinario kloster.
Husk også at lægge vejen rundt om madmarkedet Mercado de Abasos, hvor du kan se og købe råstofferne bag det galiciske køkken. Her er alt fra havet med friske skaldyr, blæksprutter og fisk, oste og grønsager. Ingredienser, som du også kan nyde til frokost eller aften på en af byens tapas barer eller restauranter på fx Calle Raiña eller Calle Franco i den gamle bydel.