Castilla y León for livsnydere
9 dage Fra 11.998 kr.
Oviedo er hovedstad i den autonome region Asturien, og den status går helt tilbage til den første halvdel af det 9. århundrede, hvor byen var hovedstad i det daværende kongedømme Asturien. Det var i dette fjerne kongerige Asturien, at kristendommens blev holdt i live på den iberiske halvø trods maurernes invasion og her skabtes en nyskabende førromansk byggestil, der senere skulle komme til at spille en vigtig rolle i udviklingen af halvøens religiøse arkitektur.
Oviedo er fyldt med torve og pladser, så tag en slentretur i byens historiske centrum og overalt vil I finde steder med små ciderbarer chigres og statuer, og indenfor en meget kort afstand vil I finde smukke torve med imponerende bygninger og historiske steder. Start turen ved byens katedral og i området lige heromkring, hvor I finder historiske kirker som Iglesia de San Tirso El Real, klosteret San Vicente og Velarde-paladset med museet for de smukke kunstarter og det arkæologiske museum.
Fra Plaza de Catedral kommer I direkte til Plaza Alfonso II el Castro med paladset Valdecarzana-Heredia. I Cimadevilla, den ældste del af det historiske kvarter, finder vi den usædvanlige Plaza de Trascorrales, som huser den tidligere børs, og Plaza de la Constitución med rådhusbygningen fra det 18. århundrede og kirken San Isidoro. Og bare et minuts gang herfra ligger den arkadeformede Plaza de el Fontán, og igen i kort afstand herfra finder I det livlige torv Daoíz y Velarde.
To af Oviedos religiøse bygninger er i dag på UNESCOS kulturarvsliste - kirken Santa Maria del Naranco, der er en tidligere kongelig residens og kirken San Miguel de Lillo. Disse to arkitektoniske mesterværker blev bygget mellem 842 og 850, er enestående eksempler på den netop den førromanske asturiske byggestil fra den tidlige middelalder, som er som er en forløber for den romanske og gotiske stil.
De senere religiøse bygninger, som f.eks. den gotiske San Salvador-katedral fra det 15. århundrede og det romerske San Vicente-kloster, viser, at den kristne kirke eksisterede i hele middelalderen. Ovideos monumenter er først og fremmest uvurderlige levn fra Kongeriget Asturien, som eksisterede for så længe siden, at der kun er få af dets bygninger tilbage. Men derudover tjener byen i sin helhed som illustration af, hvordan kristendommen har holdt sig i det nordlige Spanien lige siden senmiddelalderen.