Thurso - byen på kanten af Atlanterhavet

En by med et vikingeislæt

Thurso er den nordligst beliggende by på det britiske fastland, og lå derfor ideelt som et landingspunkt for vikingerne, der tilbage i 900-tallet drog over Nordsøen til Skotland. Bugten ved Thurso og mundingen af River Thurso giver godt læ for det barske Atlanterhav og Nordsøen, så her blev tidligt anlagt en havn og base for fiskeriet.

Thurso fremstår som en ny by med kun ganske få ældre islæt, hvor den middelalderlige Old St. Peter’s Kirk er det vigtigste eksempel. Kirken fremstår i dag som en ruin med dele tilbage til grundlæggelsen i 1100-tallet, men trods senere udbygninger og udvidelser har kirken været en ruin siden 1833, hvor kirketaget fald sammen.

Byen er i sig selv ikke den store turistmagnet, men er med sin beliggenhed et godt udgangspunkt for at udforske Caithness. Beliggenheden ved havet har gennem årene været Thursos største attraktion. I dag er det ikke havneforholdene men mulighederne for gode bølger, der tiltrækker besøgende. Ved Thurso er det nogle af de bedste bølger i op til 10 meters højde, der gør stedet til en perfekt surferdestination, hvor der har været afholdt adskillige internationale surfer konkurrencer.

Inspiration

En borg og et tårn ved Thurso

Når du står på den vestlige side af indløbet til havnen i Thurso, så kan du mod øst se en tydelig profil af ruinerne af det gamle Thurso Castle. En lang mur med et vagttårn mod vest ender i den østlige ende i ruinen af en 5-etagers bygning, der er resterne af det sidste slot fra 1870’erne. Der har siden 1100-tallet været en fæstning på stedet, hvor den nuværende ruin er det resterende af en stor renovering udført i gotisk stil er de sørgelige rester.

Kun 500 meter fra det gamle Thurso Castle står et nyere tårn, hvis en bygning fra slutningen af 1700-tallet kan kaldes nyere. På et af områdets højeste punkter kan du se Harold’s Tower – en mindre men solid bygning med hele seks tårne vejen rundt. Bygningen er hverken høj eller let tilgængelig, men turen til tårnet er alligevel værd, da du herfra kan se hele vejen fra Thurso by til Dunnet Head og langt ud over havet mod Orkney Øerne.

Legenden fortæller, at tårnet er bygget på det sted, hvor den nordiske adelsmand Earl Harold blev begravet efter at være faldet i slaget ved Clairdon i 1195. Tårnet er dog først bygget i 1700-tallet af Sir John sinclair of Ulbster, som stod bag de første statiske udgivelser i Skotland, og derfor kan du se en plakette med indskriften The Burial place of the Sinclairs of Ulbster' ved døren til tårnet.

Kort

Vis på kort