Oban - byen på kanten af havet

Gateway til Hebriderne

I to århundreder har den travle fiskerby Oban ligget, hvor havet og landet mødes, mellem det vestlige højland og Hebriderne. Oban er en naturlig havn, som er perfekt til to ting: søfart og whiskyfremstilling på et af Skotlands ældste destillerier. Nærheden til kysten giver Oban noget af den saltede karakter, som øerne er kendt for, selv om den er så blid som den bløde regn, der giver fiskerbyen sine frodige omgivelser.

I slutningen af 1800-tallet havde John Stuart McCaig fået den ide, at han ville bygge en kopi af det romerske Colosseum på toppen af Battery Hill i Oban. Selvom lokale stenhuggere arbejdede på bygningen i 5 år, nåede de ikke at bygge mere end ydermuren inden John Stuart McCaig døde i 1902. Ingen andre var interesserede i at betale for færdiggørelsen af byggeriet, og McCaig Tower står nu i dag som et varetegn for byen. Herfra har I en fantastisk udsigt over Oban og de nærliggende øer.

Fra Oban kan I tage færgen ud til flere af øerne, der udgør Hebriderne, bl.a. øerne Iona, Staffa og Mull. Færgeturen tager kun ca. 50 min. fra Oban til Craignure på Mull, hvor I kan besøge den smukke og farverige by Tobermory. En returbillet til/fra Mull koster ca. 50 £ (2023) for 1 bil og 2 voksne, og bestilles på www.calmac.co.uk. I højsæsonen er det vigtigt at bestille i god tid.

Kort

Vis på kort