Det Skotske Højland
11 dage Fra 13.915 kr.
Destilleriet i Oban er både et af de ældste og et af de mindste destillerier i Skotland. Den lokale whisky lokker med en smag der balancerer mellem efterårsfrugt og havluft, og den rige højlandskarakter skyldes primært den lange gæringsproces. De små lampeglasformede kobberkedler, der skaber Oban whisky, er blandt de mindste i Skotland, og den destillerede alkohol afkøles langsomt i de snoede trærør, der ligger udenfor, hvor de påvirkes af den salte havluft. Dette giver en tydelig smagsdybde, der siges at gå godt sammen med 'salted caramel'.
Destilleriet i Oban er grundlagt i 1794 af Hugh Stevenson, en lokal købmand og iværksætter, og har siden da været en del af byens rygrad. Mellem 1883 og 1887 forbedrede J. Walter Higgin destilleriet ad flere omgange for at holde produktionen konstant og imødekomme den store efterspørgsel på Oban Single Malt Scotch Whisky. I dag fremstilles Oban whisky kun ved hjælp af den fineste byg maltet til destilleriets egen specifikation og endeligt destilleret ved brug af små lampeglasformede kobberkedler.
For ældre læsere vil navnet Oban klinge bekendt, og det optræder i filmen 'Masser af Whisky' (med originaltitlen 'Whisky Galore') fra 1949:
Beboerne på den lille skotske ø Todday er dybt fortvivlede og i rigtig dårligt humør - for øen er løbet tør for whisky. En dag forliser et skib ud for øen, og til øboernes store glæde afslører kaptajnen, at skibet er fyldt med whisky, som skulle fragtes til USA. Det kommer som sendt fra himlen, og det lykkes øboerne at redde flere hundrede kasser, inden skibet synker. Året er 1943 og alt synes lutter idyl på den lille ø, men vil dette vare ved?
Det skal ikke afsløres her. Se den eller gense den!
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.