Rejs som eventyreren Morten Kirckhoff

Sæt dig på hvilket som helst torv i verden og vent

Morten Kirckhoff ved noget om at tage på eventyr. Han har nemlig rejst i mere end 120 lande og er næstformand i Eventyrernes Klub. Morten er ikke i tvivl om, at et rigtig rejseeventyr kan gøre os klogere på både os selv og verden. Men den moderne måde at rejse på er præget af tidens optimeringskultur - og det spænder ben for de rigtig store oplevelser. Og uanset hvor i verden du er, er der særligt ét sted, du altid kan få dig et rigtigt eventyr.

Det er en solrig efterårsdag og jeg skal møde Morten Kirckhoff på hans kontor på Frederiksberg. Han har sagt ja til at bruge eftermiddagen på at fortælle mig lidt om at være eventyrer.

Og er der nogen, som kan snakke med om det, så er det Morten. Han har nemlig en stillingsbetegnelse, som mange af os måske misunder ham: Han er moderne eventyrer.

Men hvordan kan man være eventyrer i en moderne verden, hvor intet er uopdaget? Hvad gør en rejse til et eventyr, og hvorfor skal den i det hele taget være det?

Det værste udgangspunkt gemmer på de største eventyr

Morten er lidt for sent på den denne eftermiddag. Da han endelig kommer gående gennem gården i jeans og skjorte med en læderjakke under armen, en telefon ved øret og et lidt forhastet blik i øjnene, slår han mig ikke umiddelbart som en ”eventyrer” – han er nærmest for soigneret og pletfri.

Det er i hvert fald ikke helt den samme mand, jeg møder, som ham der nu på tredje sæson kaster sig ud i alverdens kulturmøder, sover i forladte byer og hjemsøgte skove på DR i bedste sendetid, synes jeg.

Morten undskylder forsinkelsen og siger med sit karakteristiske smil og lysende øjne: ”Jeg tog min motorcykel i dag, og vejret var jo godt, så jeg endte med at tage en omvej hertil”. Og lige dér træder eventyreren alligevel tydeligt frem. 

At eventyr er hans gesjæft bliver også tydeligt, da vi træder ind på hans kontor, hvor både billeder og mere eller mindre opmærksomhedskrævende memorabilia fra forskellige rejser diskret hentyder til de mange spændende historier, Morten kan fortælle.

Titlen er nemlig velfortjent. Morten har rejst i mere end 120 lande, og så er han næstformand i Eventyrernes Klub. Sammen med TV- og radioværten Jan Elhøj har han desuden udgivet seks fotobøger om forladte steder i hele verden.

SE OGSÅ: Mortens kør-selv-forslag i Bøhmen

Mange kender ham dog allerbedst fra DR-programmet ”Nul Stjerner”, hvor han og Jan Elhøj siden 2019 har taget seerne med på utraditionelle rejser til steder, der ikke nødvendigvis står højt på listen over foretrukne feriedestinationer. For som de siger i programmet: ”måske gemmer det værste udgangspunkt på de største eventyr”.

Drevet af et spørgsmål

På sine utallige rejser har Morten bl.a. krydset verdens højeste pas i Himalaya på en gammel Royal Enfields (en indisk Harley Davidsson-kopi red.) Han har rejst fra Singapore til Danmark over land, og så har han overnattet i alt fra grøftekanter til gamle fabrikker og slotte. Og det er foruden alle de mange specielle oplevelser han har fået med i bagagen i ”Nul Stjerner”.

Men at være en eventyrer handler for Morten egentlig ikke om at rejse til ukendte eller uopdagede destinationer – det findes alligevel ikke længere. Det handler langt mere om indstilling, nysgerrighed og om at turde sige "ja tak" til det ukendte, der byder sig til, end om specifikke oplevelser:

”Altså det bliver næsten sådan lidt gajolæske-filosofi, men jeg synes, at eventyret ligger i, at man i stedet for at gå til højre bare går til venstre – uden at vide hvorfor. Og så skal man lade det, der sker, ske! Det er der både uvished, usikkerhed i, og jeg synes også, der er spænding i det.”

Mest af alt er Morten drevet af et spørgsmål, der dukkede op i ham som 14-årig, hvor han blev sendt på udveksling hos en jødisk ortodoks familie i et krigshærget Israel. Her mødte han en verden, der var milevidt fra den han kendte fra Danmark.

”Jeg forstod jo ikke familien, deres kultur, hvordan de bad eller noget. Men jeg lyttede og tog det ind. Siden dengang har jeg været interesseret i, hvordan andre mennesker lever. For hvis jøderne har det sådan, hvordan ser det så ud, hvis man tager til den arabiske verden osv.?"

At finde svaret på netop det spørgsmål er for Morten det egentlige eventyr. Når vi rejser til fremmede kulturer, bliver vi nemlig klogere på både andre og os selv, og får åbnet øjnene for verdens nuancer:

”Jeg tror jo lidt på - og det er der sikkert en eller anden klog én, der også engang har sagt - at hvis vi alle sammen rejste mere, og vi allesammen besøgte hinanden mere og prøvede at forstå hinanden, så ville verden jo nok være helt anderledes. Så ville vi nok være supertolerante”.

"At rejse handler vel for fanden om at være nysgerrig"

Morten er ikke i tvivl om at rejser er nødvendige for at blive klogere på både sig selv og verden - men han oplever også, at der er noget helt galt med den måde vi mennesker i det 21. århundrede er begyndt at rejse på: vi fiser og farer. Tidens optimeringstendens har, mener han, fået greb i vores rejser, og det spænder ben for både store eventyr og læringen.

”Vi har fyldt kalenderen og tiden skal optimeres, vores krop skal optimeres, vores kost skal optimeres. Og når vi rejser, så tager vi det optimeringsgen med. Vi er begyndt at rejse i en hastighed, som for mig at se, slet ikke har noget med rejser at gøre. 

For når vi er ude at rejse, så handler det vel for helvede om, at vi er nysgerrige på verden. At vi vil forstå kulturer, og at vi vil sanse. Vi vil dufte, vi vil lytte, vi vil smage… og det kommer jo nødvendigvis ikke ud af en optimeret proces.”

Men der er meget at vinde ved blot at sætte farten lidt ned. Hvilket, fornemmer han, også har vundet lidt større rumklang, siden Corona lukkede ned for vores normale færden i 2020. 

”Hvis du spiser maden langsomt, smager den bedre; hvis du læser ting langsomt, så sætter det sig bedre fast; hvis man dyrker langsom sex, er det jo meget større nydelse. Hvis man trækker tempoet ud af ting, så bliver oplevelsen faktisk større. Også når det gælder rejser”

For det at komme tæt på de lokale eller få en fornemmelse for kulturen i et land, det kræver god tid.

”Når man rejser, skal man turde gå ind i en dialog med menneskerne og med stedet. Og der bliver du nødt til at have god tid. For hvis man hele tiden skal noget andet, så har man ikke mulighed for at give sig hen til det. Det er så mange oplevelser, når man er ude i verden, hvis man ikke nødvendigvis tager til dem, men lader dem komme til sig.”

For nok er verden fuld af eventyr, men de findes ikke nødvendigvis der, hvor vi moderne rejsende leder efter dem.

”Selvfølgelig skal du undgå alfaveje, selvfølgelig skal du undgå de store hoteller, og du skal undgå de steder, hvor der kun er ligesindede. Men du kan sagtens få et kæmpestort eventyr i Paris. Jeg tror bare, du skal undgå Louvre og Eiffeltårnet og Michelin-restauranterne og i stedet undersøge, hvad fanden der sker, hvis du tager ud i, lad os sige, 9. arrondissement - Hvad rør sig der? Det er jo der, man måske oplever det sande i et land.” 

Turister, der kommer til Danmark og fiser hen til den Lille Havfrue, har jo heller ikke oplevet det virkelige Danmark, som Morten påpeger. 

Det er også ud fra den devise, at Morten sammen med sin faste rejsepartner Jan Elhøj har skabt programmet ”Nul Stjerner”. Ideen opstod, fordi de på mange af deres ture til ”forladte steder” kom forbi områder, der lå langt fra de gængse feriedestinationer. Steder, der ikke nødvendigvis lever op til vestlige rejsendes umiddelbare krav til seværdigheder, service og oplevelser.

”Her havner man på de ”ægte” steder. Vi ved jo ikke, hvad der er i vente, men vi leder egentlig bare efter en seng for natten. Og de steder er jo fantastiske, for det er dér, de rigtige mennesker bor. De rigtige rejsende eller lokale eller folk, der har gang i et eller andet.”

"Det er ikke en rejse, men en tjekliste"

Morten er selvfølgelig godt klar over, at rejserne, de viser i ”Nul Stjerner” ikke nødvendigvis er for alle, ligesom det ikke er alle, der har lyst til at rejse uden en plan og ”bare se hvad der sker”. 

Men han håber alligevel, at han kan inspirere folk til at søge ud for deres komfortzone, når de rejser – lidt som Haute couture på en catwalk senere ender i butikkerne i mindre flamboyante udgaver. 

For man behøver ikke at rejse helt uden en plan eller skippe alle seværdighederne. Mindre kan også gøre det, mener han. Og man kan fx sagtens planlægge tid til noget uvist på sin rejse. 

”Der, hvor jeg bliver ked af det på rejsendes og rejsebureauers vegne er, når det ender i fx ”Det ultimative USA”: Oplev alt det her på tværs af USA - og så er der bare en lang liste af ting, man skal se. Det er jo ikke et eventyr. Det er en tjekliste. Vi skal nok blive bedre til at sige: De her to dage, der ser vi bare, hvad der sker”

Morten håber desuden, at programmet kan give rejsende mod til ikke bare at opsøge de oplevelser, som alle vennerne på Facebook også har postet på instagram, men derimod at omfavne det lokale på godt og ondt. For det er, mener han, i virkeligheden de ikke-konforme oplevelser, der ender med at sidde længst i os: 

”Det er ikke fordi jeg siger, at man nødvendigvis skal gå efter ”det værste” – selvom det jo er konceptet i vores program – men når man nu er der, hvorfor så ikke prøve noget af det lokale? Og så kan det godt være man får tyndskid - men altså nogle gange er det bare det, der skal til, for at det sætter sig i dig. Man bærer det jo i sig, jo mere anderledes oplevelsen er.” 

"Det er jo sindssygt, at uanset hvor du er i verden, så vil folk komme og spørge: hvem er du?"

Ifølge Morten er der ét bestemt sted, hvor du vil finde et godt udgangspunkt for et rigtigt eventyr, uanset hvor i verden, du befinder dig. Faktisk er mange af hans egne store oplevelser startet lige præcis der:

”Vi skal blive bedre til bare at stille bilen ude foran en eller anden lille by og så gå op på torvet og bare se hvad der sker. For det, der er så sindssygt er jo, at på hvilket som helst torv, uanset hvor i verden du er – og næsten endnu bedre, hvis du er alene – så vil folk komme over og spørge: hvem er du.”

For mennesker er generelt nysgerrige på hinanden, og hvis du er åben for det, så findes der altid en spændende historie. Hvis blot du tør sætte dig ned på et torv og sige ja tak, når chancen byder sig.