Nicolaj og Stephanie fra 'Først til Verdens Ende': fra backpacker til børnefamilie

"Man kan godt være spontan med en baby - men det kræver planlægning"

Kan du fortsætte med at rejse på kør-selv-ferie med alt hvad det indebærer af spontanitet og eventyr med små børn? Eller er det tid til at pakke rullekufferten og tage på all inclusive og strandferie?

Hvis du spørger Nicolaj og Stephanie, der i 2020 vandt i TV2s rejseprogram 'Først til Verdens Ende', så kan du sagtens tage på eventyr og få offroad-oplevelser med en baby - Men det kræver lidt mere planlægning at være spontan, når der kommer en lille ekstra rejsemakker med i rygsækken.

Læs også: "Guide: 10 tips til at rejse som nybagte forældre" 

Måske kender du Nicolaj og Stephanie, som blev mediedarlings i 2020, da de vandt TV2-programmet ”Først til verdens ende” (FTVE).

For Nicolaj og Stephanie var rejsen med til at redde deres forhold og starte deres fremtid sammen. Nysgerrige læsere har siden kunnet følge deres mange rejseoplevelser og ikke mindst udvikling i forholdet både under og efter programmet på deres blog offlinetravelling.com og Instagram

I sommeren 2021 fik Stephanie og Nicolaj så deres nyeste lille rejsemakker, datteren Agnes.

Allerede da Agnes var 5 uger gammel tog de på deres første kør-selv-ferie som familie gennem Sverige, Polen og Litauen. Vi har taget en snak med dem om, hvad det vil sige at gå fra at rejse som spontan backpacker til at rejse som lille familie.

1. På jeres blog skriver I, at I rejser fordi det gør godt for jeres parforhold og udvikler jer som personer. Hvad betyder det for jer at rejse nu, hvor I er blevet en lille familie?

Det betyder helt vildt meget for os at rejse, også nu hvor vi er blevet en familie.

Vi elsker at møde nye kulturer og mennesker, og derfor rejser vi også oftest nye steder hen. At rejse er vores største fælles interesse, og det er en stor del af vores historie og med til at forme os som mennesker.

Derfor udspringer mange af vores samtaler sig også helt naturligt af erfaringer og oplevelser, vi har fået i forbindelse med rejser.

Det betyder derfor mindst ligeså meget for os at rejse nu som familie, da vores rejseoplevelser vil være med til at forme os fremover og blive en del af vores familiehistorie, som vi skal i gang med at skrive. 

2. Hvordan rejste I typisk før I fik Agnes, og hvordan har det har ændret sig, nu hvor I er gået fra 2 -3?

Før vi fik Agnes, kunne vi godt lide at tage på opdagelse gennem et eller flere lande, og vi har ofte rejst med både bus, tog, bil eller færge. At tænke rejse på den måde har vi ikke umiddelbart ændret ved efter Agnes er kommet til verdenen.

Men det er klart, at vi selvfølgelig har tilpasset os hendes præmisser. Eksempelvis er vi mere bevidste omkring afgangstider, timing og længde, så vi ikke rammer en helt skæv døgnrytme. Og så betaler vi gerne lidt mere for at få nogle bedre afgangstider.

Her første gang vi havde Agnes med ud at rejse, var det også vigtigt for os, ikke at have alt for lange transportstræk. På den måde lod vi transportmulighederne være lidt styrende for vores destinationsvalg.

Men det synes vi i virkeligheden kun er spændende, for så får vi nogle gange set nogle steder, vi måske ikke ellers havde valgt. 

Omvendt har vi en drøm om at kunne tage Agnes med til USA’s vestkyst til foråret næste år, så vi lader os ikke begrænse alt for meget på destinationer. 

3. Hvad vil I sige, er den største forandring fra at rejse som par til at rejse som familie? 

Den største forandring er, at vi ikke længere bare har tosomheden. De dybe snakke er der ikke i ligeså høj grad plads til, da vi ofte bruger tiden når Agnes sover på noget praktisk eller på selv at få koblet lidt af.

Derudover bliver de spontane og sene rødvinsaftner også nedprioriteret så længe Agnes kun næres af modermælk. Men de kommer jo heldigvis igen på et senere tidspunkt. 

4. Backpacker-livet er jo kendetegnet ved at man kan være meget spontan. Kan man overhovedet være spontan, når man rejser med et barn?

Vi har oplevet et større behov for at være velforberedte og dermed nok også et mindre behov for at være spontane.

Omvendt har vi også oplevet, at jo mere velforberedte, vi har været, jo mere har vi haft muligheden for at være spontane – hvilket jo er lidt paradoksalt, at man kan forberede sig på at være spontan.

Men fx har Nicolaj pakket, så vi kunne være på farten en hel dag (hellere for meget end for lidt), selvom vi måske kun havde planer om at være på udflugt i et par timer.

På den måde har vi haft muligheden for at blive hængende et sted i længere tid eller gå en omvej, hvis vi var nysgerrige og Agnes var i humør til det. 

På vores rejse havde vi også booket alle ophold på forhånd, men vi havde sørget for at booke med gratis afbestilling, hvilket vi gjorde brug af undervejs. Vi undlod fx at køre til Warszawa og rejste i stedet mod Vilnius i en mere direkte rute for at spare nogle timer i bil.

Så ja, man kan helt klart godt være spontan, når man rejser med børn. Det er nok én selv, der er den største begrænsning ift. at turde ændre planer undervejs. 

5. Har jeres måde at opleve på ændret sig, nu hvor I har Agnes med?

Vi oplever helt klart anderledes. Det er vigtigt for os at opsøge den autentiske oplevelse og gode samtale med de lokale, men man kan vel sige at en stor del af vores nærvær helt naturligt er blevet flyttet over på Agnes og lidt væk fra hinanden og vores omgivelser. 

At have fået Agnes er det største og mest fantastiske, vi har oplevet. Derfor har hun naturligvis også altid noget af vores fokus, og det gør, at vi måske ikke kan give os ligeså meget hen til de oplevelser, vi står i.

I Vilnius var vi fx til en baggårdskoncert. Men i stedet for at stå med en fadøl i den ene hånd og rocke vildt med til musikken, fandt vi et hjørne og dansede let med til rytmerne, mens vi pakkede Agnes godt ind og holdt hende for ørene, så musikken ikke blev for høj for hende.

Derudover har det at rejse med et spædbarn en lille begrænsning ift., hvor vi kan bevæge os hen og hvor længe ad gangen, vi kan være væk fra ”civilisationen”. Flere dages vandring henover et fjeld venter vi altså lidt med.

Men det betyder ikke, at vi begrænser os ift. at tage på dagsudflugter. Barnevognen kan sagtens slæbes op ad trapper eller køres i lettere offroad-terræn, hvis det betyder, at vi kan komme hen til et flot udsigtspunkt eller rundt på den rute, vi gerne vil. 

6. Har der været episoder eller oplevelser på jeres rejse med Agnes, hvor I tænkte: ”Det havde vi godt og vel ikke forberedt os på” og hvordan løste I det så?

Vi havde gjort os en masse overvejelser om hvor meget tøj, og hvor mange bleer, mv. vi skulle bruge undervejs, da vi havde Agnes med på hendes første ferie i 14 dage. Men hun voksede 5 cm på under 14 dage, så hun voksede simpelthen ud af det tøj og de bleer, vi havde med hjemmefra.

Heldigvis findes der LIDL og H&M i mange lande.

Derudover er vi blevet klogere på vigtigheden af at have aircondition der, hvor vi skal overnatte.

Vi var i Gdansk under sommerens hedebølge, på et hotelværelse på øverste etage, og der var kun blæsere. Det var alt for varmt, så vi fik heldigvis mulighed for at komme ind på et mindre værelse, som til gengæld havde aircondition.

Pladsen er altså ikke så vigtig, så længe der er plads til en rygsæk og en barnevogn, til gengæld er det alfa og omega at kunne styre temperaturen.   

7. Noget, som mange nybagte forældre oplever, er den overvældende træthed – at rejse og opleve kræver jo energi. Hvordan har I klaret det at være nybagte forældre på rejse?

Vi har nok været ret heldige, hvad angår Agnes og hvor god hun har været ved os. På den måde har vi ikke rigtig oplevet den overvældende træthed, og det er nok også en af årsagerne til at vi overhovedet valgte at tage ud og rejse med hende bare 5 uger gammel.

Hvis ikke vi havde haft overskuddet var vi nok ikke taget afsted. Samtidig føler vi også, at det at rejse og opleve er med til at give os fornyet energi, så det har været helt naturligt for os. 

8. Er der noget fra jeres mange rejser, I føler har hjulpet jer i forhold til at være nybagte forældre?

Det er et helt vildt godt spørgsmål. Vores mange rejser har nok gjort, at vi generelt er meget positive og åbne overfor andre mennesker, og at vi har et positivt syn på livet. Det er også den tilgang, vi forsøger at have til vores forældreskab.

Vi føler selv, at vi er gode forældre for Agnes, og at vi har et godt samarbejde omkring hende. Det samarbejde har vi naturligvis udviklet og styrket gennem vores rejser, og som vi også har nævnt, er vores mange rejseoplevelser en stor del af dem, vi er i dag.

Dermed har vores rejser vel -  hvis ikke direkte, så indirekte - hjulpet os til at finde ro i rollerne som forældre.

Hele vores deltagelse i 'Først Til Verdens Ende' og det fokus, som vi derigennem har haft på vores forhold, har bidraget til en masse gode snakke om det at blive en familie. Det tror vi også har været med til at styrke os og stille os stærkere i forældreskabet. 

9. Mange forestiller sig måske at trangen til charterferie og all inclusive opstår, når der kommer børn ind i billedet. Har I slet ikke oplevet det?

Det korte svar vil være nej. Vi elsker at rejse på den måde, vi gør, men det er klart, at vi også relativt nemt har kunne fastholde dette, nu Agnes er så lille. Selvom vi, som nævnt tidligere, selvfølgelig skal tilgodese hendes behov, har hun jo ikke den store holdning til, om vi tager på byvandring eller bruger en dag i en naturpark.

Det kan sagtens være, at vi bliver udfordret på dette punkt, når hun bliver lidt ældre - så spørg os igen om et par år.