Slå døren op til mauriske borge og hvidskurede vægge
Algarves bjergbyer har dét til fælles, at de alle ligger midt i Sydportugals bakkede landskab, hvor vandreruterne snor sig gennem frodige dale og bombastiske klippefremspring. Fra Monchiques farverige husmure og niveauinddelte charme til Silves med moskeerne og det mauriske fæstningsværk, der vidner om den arabiske verdens indflydelse på den iberiske halvø. Her, i Algarves højere luftlag, kan I virkelig mærke friheden ved en kør-selv-ferie, og med den lune vind i håret, de hvidskurede huse for jeres fødder og de kringlede gader, der indbyder til at gå på opdagelse, er de små bjergbyer et uundgåeligt stop på jeres kør-selv-ferie i Algarve. Vi har udvalgt nogle af Algarves mest fortryllende bjerglandsbyer som I må besøge undervejs.