Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.373 kr.
Det er værd at bruge noget tid på Pioneer Auto Show, der ligger ca. 340 kilometer vest for Sioux Falls via Interstate 90. Du kommer til et nostalgisk univers, der ikke kun udstiller vintagebiler, men skildrer amerikansk kultur og hverdagsliv på bedste vis. Tag endelig dine børn med, for der er med garanti noget at se på for alle aldre.
Se den vildt imponerende samling af sjældne vintagebiler, lastbiler, motorcykler og traktorer i alle afskygninger. De er nænsomt restaureret og står som den dag de rullede ud fra fabrikken. Foruden de mange spændende køretøjer er der flotte, gamle benzinstandere, reklameskilte, antikt legetøj, diverse landbrugsredskaber og meget. Gå også en tur gennem gaderne i den autentiske lille prærieby, hvor det føles som om tiden er skruet 100 år tilbage.
Slut besøget af i ”The Covered Wagon Cafe”, så du har fået sulten stillet til din videre færd gennem South Dakota. Og i Pioneer Auto Show Gift Shop, kan du sikkert finde nogle gode minder fra besøget, du kan tage med hjem.