Nymboida River

vandsportsentusiaster elsker floden

I det smukke New South Wales, Australien, strømmer Nymboida River som en levende åre 165 kilometer gennem landskabet og op på Dorrigo-plateauet. Denne fantastiske flod er en sand perle, der indbyder til eventyr og afslapning. Nymboida River er kendt for sit klare, turkisfarvede vand og maleriske omgivelser. Den løber gennem frodige regnskove og dramatiske kløfter, der danner en imponerende baggrund for en uforglemmelig oplevelse.

Floden er en favoritdestination for vandsportsentusiaster. Du kan tage på kajaktur, prøve kræfter med river rafting eller tage på en afslappet kanotur og glide roligt ned ad vandet, mens du nyder den omkringliggende natur.

Nationalparken er i det hele taget hjemsted for et utrolig rigt dyreliv og en imponerende biodiversitet. Du kan opleve en række dyrearter som fx kænguruer, wallabies, koalaer, og mange forskellige fuglearter. Parken er også et af de få områder i Australien, hvor der stadig kan findes racerene dingoer.

Gemmer der sig en lille lystfisker i dig, så er Nymboida River også lige noget for dig. Floden er hjemsted for en rig og varieret fiskebestand med blandt andet aborre, regnbueørred og basse. Tag din fiskestang med og prøv lykken i de klare strømhvirvler.

Nymboida River ligger mellem 1½-2 timers kørsel fra kystbyen Coffs Harbour.

Kort

Vis på kort