Blue Mountains Nationalpark
Vest for Sydney er bjergene blå
Vi har samlet nogle af de naturoplevelser, du ikke må gå glip af, når du besøger Sydney og New South Wales. Du skal nemlig ikke langt ud fra storbyens pulserende trummerum, før Australiens naturskatte åbenbarer sig. New South Wales' landskab er fuld af kontraster og overraskelser. Her kan du opleve både de hvide tinder i Snowy Mountains og dase på verdens hvideste sandstrand i Jervis Bay. Du kan køre langs kysten ad smukke vejstrækninger, eller begive dig ind i Blue Mountains eukalyptusskove og den blå tågedis, der omgærder området i fascinerende mystik. Og sidst men ikke mindst finder du også indgangen til Australiens rustrøde Outback, der er et must på en kør-selv-ferie i Australien.