Stockyards Hotel i Fort Worth

Gæstfrihed og komfort i Texas-stil

Stockyards Hotel, Forth Worth 
The Stockyards Hotel er en lysende stjerne i Stockyards National Historic District i Fort Worth, Texas. Når I bor på Stockyards Hotel, vil I opleve en svunden tid, hvor kvæg var almindelig valuta, fredløse var folkehelte, og et enkelt boutiquehotel var kendt over hele verden for gæstfrihed og komfort i ægte Texas-stil.

I Forth Worth ligger Stockyards Hotel - et skønt sted til et par nætter på kør-selv-ferie gennem Texas. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med en kombination af hotel og én eller flere af vores charmerende Distinguished Inns. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Rejseperiode:  
Hele året

Hotelstandard:  
Unik overnatning 

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie 
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

Ægte cowboystemning i autentiske omgivelser

Cowboys og kvægbaroner, konger og dronninger af countrymusikken har gennem tiden fundet tilflugt og romantik på Stockyards Hotel. De er kommet rejsende fra nær og fjern til fods, på hesteryg, med diligence, i bil eller med fly for at få denne oplevelse.

Hotel Stockyards' 52 værelser tilbyder alle en god portion ægte Western-historisk atmosfære, der afspejler æraen fra det gamle vesten og det tidlige 19. århundrede, hvor hotellet åbnede. Alle værelser har unik indretning, en kingsize seng, et komfortabelt opholdsområde og et skrivebord med stol samt eget badeværelse. Hotellet er i dag på listen over National Register of Historic Places.

Når sulten melder sig kan I vælge mellem hotellets 2 restauranter. Der er en bar/lounge, hvor I kan tage en drink og bestille lidt let at spise. Sæt jer i baren, hvor den ægte cowboystemning ikke fornægter sig, for flere af barstolene er skiftet ud med sadler. I hotellets restaurant har de et lidt større menukort, som I kan vælge fra. 

Få minutter fra hotellet ligger Cowtown Coliseum, spillestedet Billy Bob's Texas, Stockyards Museum og Livestock Exchange. I kan også besøge de gamle stalde, fra dengang, hvor køer, får og grise brugte Stockyards som en overnatning på rejsen gennem det store land. Byen fik tilnavnet Cowrown, og for at mindes de 'gode gamle dage', bliver en flok longhorn-kvæg hver dag drevet gennem byens hovedgade, til glæde for alle turisterne.   

Galleri

Kort

Vis på kort

Kør-selv-forslag med Distinguished Inns

Distinguished Inns i USA

Se vore store udvalg