Byen Zamora ved Douro floden

14 kirker og 23 religiøse bygninger

Med 14 kirker og 23 andre religiøse bygninger placeret i en yderst velbevaret gammel bydel fra middelalderen er Zamora klart et besøg værd.

Zamora ligger ud til Douro floden, hvor den gamle bro Puente de Piedra fra 1400-tallet fører over floden og leder besøgende lige ind i den centrale del af den gamle by. Vel indenfor den gamle bymur med de tre porte Portillo de la Lealtad, Puerta de Doña Urraca og Puerta del Obispo, har I fri adgang til byen og vejen op til den centrale plads Plaza Mayor. På vejen gennem byen går I ad smalle brostensbelagte gader og stræder, der fremhæver et middelalderligt indtryk og I kommer forbi kirker som Santiago el Burgo, La Magdalena og San Cipriano samt andre bygninger i smuk romansk stilart.

Byen har dog meget andet at se på end kirker og religiøse bygninger, så I kan lægge vejen rundt om hovedsædet for provinsrådet Hospital de la Encarnación, Los Momos-paladset, som i dag er sæde for provinsretterne, og hvis I ikke bor på byen Parador, så læg vejen rundt om denne, der ligger midt i byen i et smukt renæssancepalads fra det 15. århundrede.

Ved aftenstid anbefaler vi at I lægger vejen rundt om Calle de los Herreros, der ligger tæt på Plaza Major. I strædet finder I barer og tapasbarer, hvor I kan smage lokale specialiteter som oste fra oplandet, grøntsager med skinke og ansjos toast med auberginemousse - og lade det følge af lokalt produceret vin. Det er svært at finde en bedre måde at afslutte dagen på.

Kort

Vis på kort