Castilla y León for livsnydere
9 dage Fra 11.998 kr.
Stedets historie går – som for så mange af byerne i Spanien – tilbage til romersk tid, hvor stedet omkring 29 f.Kr. blev anvendt som base for den 6. romerske legion. Byen blev senere etableret som et militært holdepunkt af den 7. romerske legion godt 100 år senere, og historien siger at byens navn stammer fra det romerske legion.
Leóns historiske højdepunkt tog fart da byen blev hovedstad i kongeriget af samme navn, og blev del i generobringen af Spanien fra maurerne. Få ved at det var i dette kongedømme, der i 1188 blev udfærdiget det første dokument om en parlamentarisk styreform i Europa. Dekretet fra León er anerkendt af UNESCO som en verdensarv og León omtalt som ”Parlamentarismens vugge”.
Byen byder på et utal af historiske steder og bygninger, hvor den mest fremtrædende er katedralen, der er et af de fineste eksempler på klassisk gotisk arkitektur i fransk stil i Spanien. Blandt andre markante religiøse bygninger i byen finder I Basilika deSan Isidoro basilikaen, som er den vigtigste romanske kirke i Spanien og det er her Leóns middelalderlige konger blev begravet. Mere nutidigt er Antoniu Gaudi’s Casa Botines, der blev bygget til en tekstilfabrik med et visuelt udtryk som en borg, og i dag huser en udstilling om Gaudi samt galleri.
León har et levende historiske centrum, der inviterer til gåture og oplevelser. El Húmedo kvarteret er kendt for sine tapas-barer og restauranter, så når I bliver sultne eller bare trænger til en forfriskning. Kvarteret ligger lige op ad katedralen og her kan I nyde livet omkring de mange pladser: det trapez-formede Plaza Mayor med byens tidligere rådhus, Plaza del Grano, der er et minde om dengang, hvor der blev handlet med korn samt Plaza de las Carnicerías.