Castilla y León for livsnydere
9 dage Fra 11.998 kr.
El Cid er en spansk nationalhelt, der opnåede sit ry under den spanske kamp om at befri landet fra maurerne. Historien begynder i byen Vivar, der ligger blot 9 kilometer nord for Burgos og i dag kaldes Vivar del Cid, hvor Rodrigo Diaz de Vivar blev født. Han var søn af en castiliansk herremand, så det faldt naturligt at tage i tjeneste hos først kong Sancho 2 af Kastillien og deltage både i strider mod maurerne, men også mellem medlemmer af kongefamilien, der bekrigede og myrdede hinanden.
I dette forløb skiftede El Cid endda arbejdsgiver, da han kom i unåde på den spanske side, hvorfor han skiftede over til den mauriske modpart. Det er dog ikke dette forhold, der huskes i dag, hvor El Cid er berømmet af både spanske og udenlandske digtere, men hans tilbagevenden til spansk side, hvor han befriede Valencia fra maurerne.
El Cid er ikke blot udødeliggjort i litteraturen, men hans bedrifter er tillige vist på biograflærredet i eventyrfilmen El Cid, hvor han blev skildret af Charles Heston.
Rundt omkring i spanske byer kan I finde statuer af El Cid, hvor han oftest ses til hest i dramatiske kamplignende situationer. I kan finde statuer af El Cid fx i Burgos på pladsen opkaldt efter ham - Plaza de Mio Cid – i Sevilla og Leon, hvilket viser hans ry landet rundt, men at han er kendt verden rundt kan ses af statuer i Balboa Park i San Diego og foran Hispanic Society of Amerca Museum i New York.
El Cid døde i 1099 og er begravet i katedralen i Burgos.