Castilla y León for livsnydere
9 dage Fra 11.998 kr.
Altamira grotten blev genopdaget i nyere tid i 1868 af en lokal jæger efter at indgangen var styrtet sammen i slutningen af Istiden, men efterfølgende gik der godt over 10 år før hulens hemmeligheder blev opdaget. Mens Don Marcelino Sanz de Sautuola - ejeren af området hvor grotten ligger – gik i gang med en udgravning, var det hans datter Maria, der i slutningen af 1870’erne opdagede dens 14.000 år gamle tegninger af bisoner, hjorte, vildsvin og heste.
Grotten er i alt 270 meter lang med en uregelmæssig form og indeholder nogle af verdens fineste eksempler på forhistorisk klippekunst. Tegningerne er malet med sorte konturer og der er anvendt en naturlig rød okker til at farve de enkelte elementer.
Tegningerne er naturligvis yderst følsomme og udsatte ved publikumsbesøg, så derfor er adgangen til den originale grotte stort set umulig i dag, men i det tilhørende museum har man i dag gengivet grotten i 1:1, så I her kan besøge en naturtro og meget virkelig kopi. Det er naturligvis ikke helt det samme, som originalen, men giver alligevel et yderst godt indtryk heraf – og så er det så om sige på stedet og giver en rigtig god fornemmelse af UNESCO-kulturarven.