Adrenalin i Andalusiens natur
9 dage Fra 9.648 kr.
Parador de Santiago de Compostela, Santiago de Compostela
Parador de Santiago de Compostela er et af de ældste hoteller i Spanien, og har med sin placering på Plaza del Obradoiro ved siden af katedralen i Santiago de Compostela, været vidne til pilgrimsvandringer gennem århundreder.
Huset blev bygget som et kongeligt hospital i 1499 for at huse pilgrimme, der kom vandrende til Santiago, og er i dag kendt som Hostal dos Reis Católicos. Bygningen huser fortsat besøgende i byen, men det er med en anden luksus og bekvemmelighed end tidligere i historien. Besøgende vil i dag kunne gå på opdagelse i de fire smukke klostre, bo på indbydende værelser og nyde udsøgt galicisk mad.
På Paradorens vægge vil I kunne gå på opdagelse blandt 140 malerier fra Madrid skolen med værker af kunstnere som Martínez Novillo, Álvaro Delgado og Menchu Gal.
Fra 1.124 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad.
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Unik overnatning
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Hostal dos Reis Católicos har to restauranter, som begge tilbyder det bedste fra det galiciske køkken - det ene med kreativt og regionalt køkken med et moderne twist og det andet mere traditionel. Restauranterne holder fast i den gamle skik at tilbyde et gratis måltid til de første 10 pilgrimme, der går gennem dørene og viser, at de går Jakobsvej.
Restaurant dos Rei
Her kan I nyde jeres mad i den luksuriøse spisesal, hvor spisekoret byder på galiciske fisk og kød retter, oste, empanada, muslinger, kammuslinger, brogede kammuslinger og gratineret søpindsvin, blæksprutte a feira og galicisk bouillon.
Restaurant Enxebre
I Galicien er udtrykket enxebre forbundet med det traditionelle, og derfor er menuen her præget af tradition, smag og autenticitet. Her er et køkken, der byder på lækre retter som empanada, Arzúa- og Tetilla-oste, salat med kylling, omelet med kartofler og chorizo, galicisk bouillon, stegte æg med chorizo-krydret svinekam og kartofler.