Catalonien for livsnydere

10 dages kør-selv-ferie i det inciterende Catalonien

Catalonien er kendt for sin hovedstad Barcelona, men bag byen ligger en varieret og spændende region, der bare venter på at blive opdaget. Her er en rig historie tilbage fra den romerske periode og frem til det nutidige ønske om selvstændighed fra Spanien. Kør-selv turen tager jer hele vejen rundt i Catalonien fra Girona – Barcelonas charmerende lillesøster – over kystbyerne mod den franske grænse, hvor Salvatore Dali har sat sit præg over det catalonsk talende Andorra, cava-vingårdene i Penedès-området til Tarracona med UNESCO arven af romersk historie. Her er masser af oplevelser, der sætter Catalonien på landkortet.

Overnatningerne på denne tur er lagt på unikke hoteller, så I her kan slappe af og nyde jeres ophold på smukke og historiske steder i Catalonien.

Fra 13.722 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse med morgenmad i 9 nætter samt 10 dages billeje

Rejseperiode: 
Marts - oktober.
Vi anbefaler april - oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter

Længde:
1.010 km

1.659 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Hvorfor vælge en pakkerejse?
Køb altid en pakkerejse, så er du sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker. Læs mere her

Vi er klar til at hjælpe dig med din kør-selv-ferie!

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst Barcelona lufthavn - Girona (139 km)

Ankomst Barcelona lufthavn - Girona

Efter ankomsten til lufthavnen afhenter I jeres lejebil - og så går turen nordpå til Girona. Turen tager kun en times tid, så I kan være hurtigt fremme og nyde byen. 

Har I god tid, kan I indlede jeres tur rundt i Catalonien med et besøg i den charmerende by Pals, men vær bevidst om at "Pals ikke er ét, men hundredevis af besøg værd".

Girona er en fantastisk spændende by med en historie, der for en stor dels vedkommende går tilbage til den tid, hvor romerne beherskede en stor del af Spanien. Romerne befæstede byen og navngav deres citadel Gerunda, der blev til byens navn. Girona har været en del af den spanske historie op gennem tiden, så den har været under romersk, maurisk og fransk herredømme - for blot at nævne et par - inden byen blev en del af Spanien.

Girona emmer af historie, men er også en yderst levende by, der inviterer til gåture på kryds og tværs af de 4 floder, der går gennem byen.

Overnatning på Nord 1901 i Girona

Girona

I har hele dagen til at gå på oplevelse i Girona og opleve byens charme og dykke ned i dens historie.

Grona er opdelt i en ny og gamle bydel, opdelt af floden Riu Onyar og byen bliver bundet sammen af en række broer på tværs af floden. Langs Riu Onyar ligger en perlerække af farverige byhuse og terrasser, der bedst kan nydes fra den mest kendte af broerne - Pont de les Peixateries Velles - bygget af Gustave Eiffel, der også stod bag Eiffel tårnet i Paris og Pont de Dona Maria Pia broen over Douro floden i Porto.

I den gamle bydel kan I ud over Ramblaen finde et utal af småpladser og smalle gyder, hvor I kan fornemme byens charme, nyde en kop kaffe, shoppe eller tage en frokost på en udendørsrestaurant mens I følger med i gadelivet.

Højt over Girona kan I se den gotiske katedral eller I kan dykke ned i byens gamle jødiske bydel eller I lade jer friste af lokale specialiteter i byens store markedshal Mercat de Santa Caterina eller andre markeder med friske råvarer eller gode loppefund.

Overnatning på Nord 1901 i Girona

Girona - Port de la Selva (181 km)

I dag skal I op på halvøen i det nordøstligste hjørne af de spanske fastland. Her finder I alt fra gamle kyst- og fiskeribyer til bohemebyer, smukt natur og ikke mindst en helt egn præget af Spanien kendteste surrealistiske maler Salvador Dalí.

Den direkte køreafstand fra Girona til området omkring Cadaques er kun lidt over en times tid, men læg enten vejen langs kystområdet og tag turen gennem naturområdet Parc Naturel dels Aiguamolis de l'Émporda på vejen til det første stop i byen Roses. Eller skal dagen stå i Salvador Dalí's tegn, så tag vejen forbi hans museum i Figueres inden I støder på maleren igen senere på dagen.

Turen går videre til bohemebyen Cadaqués, og her møder møder i et spor mere efter Salvador Dalí. I Port lligat bugten påbegyndte Dalí i 1930'erne byggeriet af den residens, der i dag er omdannet til museum.

I overnatter i kystbyen Port de la Selva, hvor I kan lægge vejen rundt i byens strand eller bare nyde alt godt fra havet i en af byens restauranter.

Overnatning på Spa Porto Cristo i Port de la Selva

Port de la Selva - Andorra (256 km)

Fra det nordøstlige hjørne af Spanien går kør-selv turen nu videre langs den nordlige grænse langs Pyrenæerne op langs grænsen mod Frankrig.

Her er rigelig med muligheder for at opleve den barske natur og bjergene mod nord, men det mest fascinerende er de mange udslukkede vulkaner, som området også bærer præg af. Her er ikke tale om vulkaner som på De kanariske Øer, men læg vejen forbi La Garrotxa og gør et stop. Har I vandrestøvlerne med, så er her rigtig gode muligheder for en spændende vandretur i et område med 40 inaktive vulkaner og landskaber præget af størknede lavastrømme.

Dagens tur ender i et andet land, Andorra.  Kulturelt er Andorra et lille stykke af Catalonien, som er så præget af naboskabet med Catalonien, at de officielle sprog her er catalansk, men naturligvis kan man også gøre sig forståelig på enten fransk eller spansk. 

I skal bo i Europas højeste beliggende hovedstad, Andorra la Vella, med en beliggenhed 1.023 meter over havet. Byens navn Andorra la Vella betyder "gamle Andorra" og her finder I en en unik og hyggelig hovedstad.

 

Overnatning på Grand Plaza Hotel & Wellness i Andorra la Vella

Andorra

 

Andorra er kulturelt et lille stykke af Catalonien, men de naturmæssige rammer og omgivelser er af en helt anden dimension. Her vil I finde noget af den mest fascinerende og dramatiske natur i hele Pyrenæerne med floder, der har lavet dybe dalen mellem de høje bjerge.

Bjergene og højderne har gjort Andorra til et mekka for vintersport. Men naturen indbyder i lige så høj grad til aktiviteter sommeren over i de tre beskyttede naturområder Valle de Sorteny, Madriu Perefita Claror eller Valles del Camapedrosa, der ligger tættest på jeres overnatningsted i Andorra la Vella. Her kan I nyde den uberørte natur og den friske luft i højderne.

Andorra er et af de mindste selvstændige fyrstendømmer i Europa, og da det ligger som en enklave mellem Frankrig og Spanien - uden at være en del af EU - har landet udviklet sig til et indkøbsmekka med toldfrie varer. Her finder I et utal af butikker og indkøbscentre, så I kan benytte lejligheden til at gøre en god handel, og det gælder ikke kun skiudstyr men en lang række kendte mærke- og modevarer.

I Andorra la Vella kan I nu tage afsked med Savador Dalí ved at runde uret og checke tiden på hans skulptur Noblesse du Temps.

 

Overnatning på Grand Plaza Hotel & Wellness i Andorra la Vella

Cordona - Tarragona (164 km)

I dag fortsætter turen mod syd og Middelhavet, men inden I kommer frem til dagens mål i Tarragona, så skal I både besøge et gejstligt højdepunkt og efterfølgende en hel del verdslige.

Læg vejen rundt om benediktiner klostret Santa Maria de Montserrat, der ligger blot en times kørsel fra Cardona. Alene den spektakulære tur til klostret er det hele værd, men når det toppes af træskulpturen, den sorte madonna af Montserat, og hendes historie - og ikke mindst de mange pilgrimme, der valfarter hertil - så er stedet et must.

I fortsætter nu mod Middelhavet, men inden I når hertil kommer I gennem det område i Spanien, hvor den bedste cava produceres. I Penedès-området finder I Cava Route Catalunya, der går gennem baglandet mellem Barcelona og Tarragona og tager jer forbi et utal af vingårde, der hver især producerer fremragende cava. Køb en flaske eller to med til den videre tur - det vil I helt sikkert sætte pris på en stille aften, når I kommer frem til jeres hotel. 

Overnatning på H10 Imperial Tarraco i Tarragona

Tarragona

Den historiske by Tarragona skylder sin oprindelse til romerne, der her anlagde deres centrale administrative og handelsmæssige knudepunkt i det nordlige Spanien. I byen finder I en stor samling af romerske bygninger og bygningsværker, der kvalitetsmæssigt har placeret byen på UNESCO's Verdensarvsliste. 

Tag med på en arkæologisk rundvisning eller besøg selv fx amfiteatret og det arkæologiske museum, så I får byens lange historie på plads.

Brug ellers dagen til at udforske byens romerske historie, læg vejen rundt om den imponerende katedral eller nyd en af de nærliggende strande og Middelhavet en time eller to. Og så er I klar til en middag på en af byen cafeer eller restauranter som afslutning på en indholdsrig dag.

Overnatning på H10 Imperial Tarraco i Tarragona

Tarragona - Barcelona (149 km)

I dag går det den korte tur fra Tarragona og tilbage til kør-selvturens udgangspunkt i Barcelona.

Alt efter temperament og prioritering kan I vælge den hurtige vej nordpå ad C32 - vælger I den løsning så skal I tage et par afstikkere til kysten for at få et indtryk af Costa Dorada - eller tage den mindre vej tættere på kysten. Læg i al fald vejen rundt om byen Sitges for en forfriskning eller en frokost på vejen nordpå, så I kan opleve en af de mest levende kystbyer på strækningen.

Resten af dagen er der masser af oplevelser i Barcelona, hvor I med hotellets placering ved Ramblaen har let adgang til byens charmerende centrum.

Overnatning på Kimpton Vividora Hotel i Barcelona

Barcelona - afrejse Barcelona lufthavn (15 km)

Kør-selv turen har nået sin sidste dag lufthavnen, hvor I måske har tid til en sidste runde i Barcelona inden turen går mod lufthavnen, hvor I afleverer jeres bil og tager flyet mod Danmark.

Men - I har også muligheder for at tage et par dage eller mere i Barcelona, da byen klart har oplevelser mere end en dag. Hvis I vælger at forlænge jeres ophold, så anbefaler vi, at I afleverer lejebilen ved ankomsten til Barcelona og tager en taxa til lufthavnen på afrejsedagen.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 13.722 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet København/Billund - Barcelona retur
  • 9 overnatninger inklusiv morgenmad på unikke hoteller
  • 10 dages billeje gruppe A
     

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- & rejseforsikring
     

 

Om rejsen

  • 2 overnatninger på Nord 1901 i Girona
  • 1 overnatning på Spa Porto Cristo i Port de la Selva
  • 2 overnatninger på Grand Plaza Hotel i Andorra de la Vella*
  • 1 overnatning på Parador Cardona i Cardona
  • 2 overnatninger på H10 Imperial Tarraco i Tarragona
  • 1 overnatning på Kimpton Vividora i Barcelona 

    *Alle steder med morgenmad bortset fra Grand Plaza i Andorra

Ekstra oplevelser

Turen kan også køres omvendt, eller I kan vælge en eller flere overnatninger undervejs samt kombinere med et par ekstra dage i fx Barcelona eller et par dage ved stranden.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011