Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.846 kr.
Er du kommet til Montanas største by Billings, kan du ikke undgå at se klippeformationerne The Rimrocks. Hvis du bevæger dig til toppen af sandstensklipperne, bliver du belønnet med en helt fantastisk udsigt ud over Billings. Du kan også udforske nogle af parkerne som fx Zimmerman Park, Swords Park og Four Dances Natural Area. Her er der vandre- og cykelture og ønsker du lidt mere action præget aktiviteter er der også muligheder for at klatre og rappelle fra klipperne.
Zimmerman Park er muligvis det bedste sted for det hele. Her er flere vandrestier- og cykelstier, udfordrende klatreklipper, områder til en hyggelig picnic og nogle af de bedste udsigter. I Swords Park er der nogle vandreruter og udsigter mod flere bjergkæder, og fra Four Dances får du de aller smukkeste solnedgange.
Byen Billings er blevet formet af Yellowstone floden og har siden jernbanen meldte sin ankomst i 1882, været et knudepunkt for handel i Montana. Det er stadig en driftig by og efterfølgende blevet et godt stop for oplevelser i nærområdet. Du finder gode restauranter, bryggerier, destillerier, et cider-bryggeri og rejser du med børn, kan I besøge ZooMontana.