Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 28.432 kr.
I dag kan du besøge Fort Laramie National Historic Site, der gennem mere end et halvt århundrede var knudepunkt for pelshandlere, lokale stammer, missionærer, minearbejdere, soldater og ikke mindst den bølge af håbefulde emigranter, der søgte lykken mod vest. Start i besøgscenteret, der har til huse i det flot istandsatte Commissary Storehouse fra 1884, hvor du kan lære lidt om fortets historie. Når du derefter går på opdagelse i de istandsatte bygninger, møder du frivillige, der går rundt i tidstypiske beklædninger, der gør hele oplevelsen mere autentisk. Besøg fx en gammel butik, soldaterbarakker og andre bygninger, hvor du kommer endnu tættere på Fort Laramies historie.
Fort Laramie National Historic Site ligger ca. 4 km vest fra byen af samme navn via highway 160.
Det hele startede som en handelsstation i 1834, hvor fortets placeringen ved Platte- og Laramie floderne sikrede en driftig handel med bæverskind, bøffelhuder og andre forarbejdede varer. Lokale stammer ankom i karavaner med varerne til fortet, men efterhånden som efterspørgslen faldt og nye emigranter begyndte at bevæge sig vestpå, ændrede fortets rolle sig.
Hæren købte fortet i 1849 og omdøbte det fra Fort John til det nuværende Fort Laramie. Nye bygninger kom hurtigt til for at huse officerer og soldater og der kom et bageri, stalde og våbenmagasin. Som emigrationen mod vest tog voldsom til, voksede konflikterne til de lokale stammer, der ihærdigt forsvarede deres hjemland. Da konflikterne sluttede mistede Fort Laramie rolle som forpost og blev solgt i 1890.
Efter næsten 48 års forfald, blev fortet overtaget af National Park Service, da Franklin Roosevelt erklærede fortet som et Nationalt Monument i 1938 – fortet og dets historie var sikret.