Salt Lake City og Temple Square

Mormonernes hovedsæde

Salt Lake City blev grundlagt i 1847 af en gruppe mormonske pionerer anført af deres profet, Brigham Young, som flygtede fra fjendtlighed og vold i Midtvesten. Byen er hovedstad og den mest befolkningsrige by i Utah. Den første transkontinentale jernbane bragte en god del velstand og økonomisk vækst til byen og gav den tilnavnet "Crossroads of the West".

Temple Square er et område beliggende centralt i Salt Lake City. Her finder I flere af Mormonkirkens mest kendte bygninger som Salt Lake Temple (kun adgang for mormonere), Salt Lake Tabernacle (hjemsted for mormonernes verdenskendte kor) samt flere andre imponerende bygninger og monumenter. Der er er også et museum, der fortæller Mormonernes historie og deres etablering af Salt Lake City.

Ikke langt fra Temple Square finder I Utah State Capitol, samt hovedstrøget Main Street med butikker, restauranter, barer og underholdning. Det skal også nævnes, at byen har været værtsby for vinter OL i 2002, og det er muligt at besøge den olympiske park. Salt Lake City ligger ved foden af Rocky Mountains.

Kort

Vis på kort