Castello di Arco ved Gardasøen

Eventyrslottet ved Riva del Garda

Højt oppe på toppen af en klippe ligger det eventyrlige slot, Castello di Arco. Den stejle vej til bjergtoppen snor sig op ad klippevæggen og tager jer med forbi grønne oliventræer og knoldede klippefremspring. Når I når op til toppen, bliver I mødt af en fantastisk udsigt ud over Valle del Sarca og byen Arco. Mens de unikke omgivelser nok især falder i de voksnes smag, byder slottet på lidt af hvert for børn og barnlige sjæle. Her kan I nemlig gå på opdagelse i slottets fængsel, udforske tårnet og beundre sale og gemakker. De flere hundrede år gamle freskoer, der dateres helt tilbage til 1300-tallet, fortæller historier om elegante hofdamer, modige riddere og Saint George der dræber en drage. Hvis kør-selv-ferien skal krydres med lidt eventyr, er Castello di Arco absolut et besøg værd.

 

Kort

Vis på kort